JHF lancerer ny stor pokalturnering for ungdomshold

Holdene i A, B og C kan nu også blive jyske pokalmestre

JHF har gennem flere sæsonen gennemført sin Elite Cup, hvor divisionsholdene i U14, U16 og U18 har spillet en pokalturnering. Nu kommer der en lignende cup turnering for holdene i A, B og C-rækkerne.

- Håndbold og vores nye tiltag handler om oplevelser sammen med alle holdkammeraterne, klubbens øvrige spillere, familie og venner - og vi vil gerne give alle hold mulighed for at få et "pokaleventyr” á la de kendte final4-stævner for senior og vores kendte Elite Cup, forklarer Henrik Larson, formand for JHF's Turneringsudvalg.

Alle otte jyske kredse er med, og den nye pokalturnering begynder med et geografisk lokalt spil med inddeling af holdene.

Når holdene når frem til kvart- og semifinalerne, går man over til en Final4-model, hvor der trækkes lod om modstanderen, hvorefter finaleholdene findes.

Der kommer et kombineret kvart/semifinale-stævne både i det sydlige Jylland og i det nordlige Jylland, mens finalestævnet bliver et sted i det midtjyske – i alt 3 store håndboldfester for alle U12-14-16-18 hold i A, B og C-rækkerne.

Generation 24