Josephine og Olivia: Stenhus er det perfekte match

Josephine Glud DeWitt og Olivia Lilleskov er vilde med Stenhus Håndbold College

I sidste skoleår og håndboldsæson var Josephine Glud de Witt og Olivia Lilleskov, begge 17 år, på sportsefterskolen SINE i Løgumkloster. Nu er de elever på Stenhus Håndbold College og kombinerer en STX-uddannelse med håndboldtræning på højt niveau.

- Noget af det, der er så godt her på Stenhus, er, at skolegangen og håndbolden er koordineret og finder sted samme sted. Tingene hænger sammen på en måde, så man kan nå begge dele uden at føle sig presset, faktisk lige som på en efterskole, fortæller Josephine, mens Olivia nikker.

- Jeg oplever, at der bliver taget hensyn til mine behov for både at gå i skole og blive så god som mulig til håndbold. Er der problemer med at nå lektierne, så er der forståelse for, at man skipper en træning. Men fordi vi har en vejleder, vi kan sparre med, er det lettere at undgå, at problemet opstår, siger Olivia, der tidligere har taget turen fra Grevinge til Ydun og nu nyder, at rejsetiden mellem skole og træning kan tælles i sekunder.

De to piger taler om ’et perfekt set-up’, hvor de forskellige former for træning er tilpasset skoledagen.

- Og så er det jo fedt, at vi fx styrketræner sammen med andre Collegespillere. Vi lærer af hinanden, og fordi vi har samme hverdag, kan vi trække på hinandens erfaringer, siger Josephine og bliver suppleret af Olivia.

- Hvis man både vil have en gymnasieuddannelse og spille håndbold på højt plan, så er Stenhus Håndbold College absolut en mulighed, lyder det.

 

Som elev på Stenhus Håndbold College kan du forvente at få:

  • 6 træningspas om ugen i umiddelbar tilknytning til skoledagen. 2 pas med fysisk træning samt 4 pas med haltræning. Træningerne indeholder individuel, teknisk træning, specifik målmandstræning, funktionel fysisk træning og styrketræning med instruktør. Både haltræning og styrketræning foregår på skolen og i hallen
  • Udarbejdet et individuelt spillerudviklingsprogram
  • Få 3 fysiske tests årligt i eget testcenter
  • Specialarrangementer inden for Idrætspsykologi-, ernærings-, og lifeskillskurser
  • Samarbejde med en Team Danmark/Sports College studievejleder, der sikrer dig optimal kobling mellem skole og træning
  • At komme på en collegerejse i løbet af skoleåret

 

Bliv klogere på Stenhus College

Du kan læse mere om håndboldlinjen på Stenhus College her. https://www.stenhus-gym.dk/sports-college/haandbold/haandbold-college/

Du kan kontakte Maja Liep på 22391900 og Olga Leire-Hoffmann på 20856966.

Der er tilmeldingsfrist til håndboldlinjen 7. februar – og try-outs 22. februar.

Du ansøger om optagelse via www.optagelse.dk.

 

Generation 24