Kommentar: Samme sport - to verdener
Der er kæmpe forskel på tilgangen til det at være træner
Af Claus Sonne, redaktør på Ubold
I weekenden var jeg vikar for et U12 pigehold i C-rækken. Den stod på udekamp, og pga. forskellige faktorer var der kun syv piger til rådighed.
Da vi varmer op - og ser frem til at være en del af et 'Brag i Hallen' (vel vidende at vi vil gå fra banen som taber), snakker jeg med modstanderens trænerduo.
- Ja, vi er kun 7 spillere, som I kan se. Så jeg satser på, at alle pigerne kan klare 2 x 20 minutter, siger jeg.
- Hvis der sker noget med en af dem, så tager du hende bare ud, og så tager jeg en af mine spillere ud, siger den ene træner prompte.
- Eller også finder vi en pige i hallen, der kan hjælpe til, tilføjer den anden træner.
Heldigvis kan alle mine 7 piger spille hele kampen, men udmeldingen fra de to trænere var rigtig god at have i baghovedet - ud over at det var dejligt at møde trænere, der også tænker på andre end deres egne spillere.
Og ja: Vi tabte kampen, men kun 2. halvleg med to mål, blandt andet fordi mine to trænerkollegaer sparede deres bedste spiller i en periode. Så mine piger gik fra banen med en trods alt god følelse i maven.
Summa summarum: Dæleme god stil.
Senere på dagen bliver jeg ringet op af klubbens U10 pigetræner. Han har også været afsted med sit C-hold. Og han er sur.
Historien er, at han inden kampstart bliver kontaktet af modstanderholdet med den besked, at man har svært ved at stille hold. Derfor har man taget et par spillere med, som er bedre end det, man skal se i C-rækken.
De to spillere dominerer i den grad kampen, og vores U10-piger kæmper gennem 40 minutter en brav kamp for bare at komme til at skyde. Modstanderen dækker nemlig særdeles offensivt, hvilket som bekendt er den rene gift for et hold, hvor en stor del af spillerne er meget grønne. Kampen ender 19-4.
- Til sidst blev jeg sgu sur og kom til at råbe lidt højt. Men jeg kunne ikke holde ud at se, hvad det gjorde ved mine piger, at modstanderen ikke ville tage hensyn til deres niveau. Halvdelen af vores angreb ender jo med, at vi kaster bolden direkte i hænder på en modstander, lyder det.
Summa summarum: Det er dæleme dårlig stil.
