Lys for enden af Jonathans tunnel

I næste uge må han begynde at løbe igen. Dermed er vejen frem mod et comeback i TTH-trøjen forkortet for U21-landsholdsspiller Jonathan Würtz, der 1. november sidste år fik syet en menisk i knæet sammen.

Skaden opstår i ligakampen mod Aalborg 20. oktober, og selv om skader sjældent kommer på et godt tidspunkt, så er timingen for Jonathan noget rigtig skrammel.

- På det tidspunkt, hvor jeg bliver skadet, er jeg ved at have fundet mig selv rent angrebsmæssigt, efter at det er gået bedre rent defensivt. Desuden er Jac Karlsson skadet, så der er for første gang i sæsonen udsigt til, at jeg for alvor skal ind og tage ansvar. Så det var surt på alle måder, konstaterer bagspilleren med rødder i Nyborg.

Nervøs start

Jonathan skiftede op til denne sæson U18 og 2. division herrer ud med TTH Holstebro med tilhørende ligatop og europæisk succes. Noget af et skifte for en ung mand, der, bortset fra et skoleårs ophold på SINE, også er flyttet hjemmefra for første gang.

- Jeg indrømmer gerne, at jeg var noget nervøs, da jeg trådte ind til de første træninger i TTH. Men jeg vil sige, at mine oplevelser med landsholdet har været med til at give mig noget ballast, og det har udelukkende været en positiv oplevelse af komme til TTH. Jeg er blevet godt modtaget og har i Patrick Westerholm og Arne Damgaard nogle særdeles dygtige trænere, fortæller Jonathan.

Opbakning imponerer

Noget af det, der har gjort et stort indtryk, er den opbakning, der er omkring TTH.

"Det er jo fantastisk at spille for 2500 eller flere tilskuere i Gråkjær Arena, og vi har fans, der følger os i tykt og tyndt i hele landet. Og som bager kage til os og virkelig interesserer sig for os. I Nyborg var det vel kun mine forældre, der fulgte så meget med i, hvad jeg lavede, siger Jonathan og griner.

Når den ikke står på håndbold, er Jonathan i sving på den lokale handelsskole. TTH-herrerne træner dog i skoletiden, men der er sat tid af til, at de to projekter kan forenes - selv om det kan være halvhårdt at gå direkte fra skolebænken og til træning.

- Men jeg klager ikke. Det er en drengedrøm at spille ligahåndbold, og så tilmed i en topklub. Der er en kæmpe oplevelse, fastslår Jonathan.