Nordsjælland Håndbold ansætter talentchef

Laurids Søgaard skifter fra Jylland til Sjælland for at stoppe talentflugten den modsatte vej

Pressemeddelelse fra Nordsjælland Håndbold:

26-årige Laurids Søgaard skal med titel af talentchef stå i spidsen for Nordsjælland Håndbolds nye tilbud NH-talent, som er udviklet af cheftræner Simon Dahl, som også vil bidrage.

Og er du interesseret i at komme med på U17-holdet i den kommende sæson, så får du en mulighed for at møde de to trænere:

Lørdag 7. marts klokken 12.30-14.30 inviterer Nordsjælland Håndbold interesserede unge til træning efterfulgt af et informationsmøde i Royal Stage i Hillerød.

Laurids Søgaard er i øjeblikket cheftræner for U17 og U19 drenge på Skanderborg Håndbolds akademi SHEA. Og når NH-talent starter efter sommerferien skal han være med til at bremse talentflugten fra Sjælland til Jylland.

Laurids Søgaard - der er kandidat i idræt med speciale i konkurrence- og eliteidræt fra Syddansk Universitet - har også arbejdet i Roskilde Håndbold og han har siden sidste sommer også været tilknyttet DHF’s Talenttræning:

- Jeg er stolt over og rigtig glad for, at det er lykkes os at få tilknyttet Laurids, som gennem flere sæsoner i hhv. Skanderborg og Roskilde har bevist at han både er en dygtig håndboldtræner og talentudvikler. Jeg er sikker på, det er et scoop for hele Nordsjælland Håndbold og jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet, lyder det fra cheftræner Simon Dahl.

 

Tre klubber i tre kommuner står sammen

NH-talent lægger ud med et U17-hold i den kommende sæson og følger året efter op med et U19-hold, ligesom der arbejdes på et 2. divisions herrehold.

Talenttræningen foregår i Royal Stage i Hillerød i samarbejde med Nordsjælland Håndbolds moderklubber Helsingør Håndbold, Hillerød Håndboldklub og Team Helsinge Håndbold. Og sportschef Jørn Blom Hansen er også glad for det nye tilbud, som både er for de tre klubbers talenter og for spillere fra andre klubber:

- Vi glæder os i Nordsjælland Håndbold over, at vi i fællesskab med vores tre moderklubber nu har lavet en plan for talentudvikling i Nordsjælland og ser frem til samarbejdet med vores nye talentchef, som starter 1. maj.

Sportschefen har flere gange fået spørgsmålet: Hvad med pigerne?

- Pt. er vi en herreoverbygning - men vi arbejder også med planer om på kort sigt at lave talentudvikling for piger.

 

Samarbejde med skoler og kommuner

Laurids Søgaard har arbejdet i Skanderborg Håndbold de seneste tre år i forskellige roller omkring akademiets hold og har vundet DM-medaljer i både bronze, sølv og guld. Og

det er udviklingen af unge spillere han brænder for:

- Der er i Nordsjælland et rigtig godt udgangspunkt for at lave godt talentarbejde.

Det er mit indtryk, at der bliver lavet et stykke rigtig fint arbejde rundt omkring i de nordsjællandske håndboldklubber, hvor NH-talent bliver det helt afgørende løft og bindeled op mod ligaholdet. Han føjer til, at samarbejdet med de tre kommuner også er vigtigt:

- Jeg ser en stor ressource i de kommunale elite-setup, der giver mulighed for både morgentræning og et godt samarbejde med skolerne - noget der er helt afgørende, hvis man ønsker at træne med både den mængde og kvalitet, som vi lægger op til i NH-talent.

 

Sådan kommer du med

Er du interesseret i at komme med til træningsdagen 7. marts, så send en mail med navn, telefonnummer, årgang, position og nuværende klub til talent@nsj-h.dk

Har du ikke mulighed for at deltage denne dag, men er interesseret i at vide mere, så er du også velkommen til at sende en mail med ovenstående oplysninger, så vil du blive kontaktet. Eller ringe til Laurids Søgaard på 61 54 51 11.

 

Fakta omkring NH-talents U17 i sæsonen 2020-21

  • 4 ugentlige halpas - minimum 1 samtræning med et hold på højere niveau.
  • 3 ugentlige styrkepas under vejledning af Per Nielsen, der også er fysisk træner på ligaholdet
  • Adgang til ligaholdets fysioterapeuter flere gange om ugen
  • Ugeplaner der tilpasses den enkelte bl.a. efter muligheden for morgentræning
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner så uddannelse og træning kan kombineres
  • U17-holdet har fast base i de nye faciliteter i Royal Stage, Hillerød
  • Stort fokus på individuel udvikling bl.a. gennem brugen af video
  • Stort fokus på udvikling af kultur og mentale færdigheder
  • Varierende træningsgrupper, hvor der f.eks. er mulighed for individuel matchning med ligaholdet, hvis niveauet tillader det
  • Fast målmandstræning.
Generation B ny