Ny spiller til HF Mors U19

Viktor Warrer bliver desuden boende elev på Sports College Mors med skolegang på Morsø Handelsgymnasium

HF Mors fortæller følgende:

Sports College Mors, Mors-Thy Håndbold og HF Mors kan hermed præsentere en ny spiller til den kommende sæsons U19 drenge hold og som boende elev på Sports College Mors med skolegang på Morsø Handelsgymnasium: 

Viktor Warrer

Lars S. Nielsen, SC Mors & HF Mors:

- Vi var i dialog med Viktor, som er målmand, allerede i foråret 18, da han skulle finde ud af hvad han skulle når han var færdig med hans ophold på Oure Idrætsefterskole. Vi fik et fantastisk godt indtryk af Viktor sidste år, hvor han viste at han er en ung mand med en rigtig god indstilling til at træne og med et ønske om at se hvor langt talentet rækker via hård træning.

- Så vi er rigtig glade for at Viktor efter et år i Randers, hvor han allerede som 1. års U18 har fået smagt på seniorlivet med 8 kampe for 1. Div. Herrerne, nu har valgt at rykke teltpælene op og flytte til Mors og være en del af talenttruppen i Mors-Thy Håndbold, spille kampe primært på HF Mors U19 drengene, bo på Sports College Mors og starte i 2.G på Morsø Handelsgymnasium.

- Vi er sikre på at vi har det helt rette setup og miljø til at udvikle Viktor bedst muligt og glæder os til at arbejde med ham og følge hans udvikling i de kommende år.    


Viktor Warrer:
- Jeg valgte at tage til Mors fordi jeg kunne få de bedste muligheder for at udvikle mig sportsligt samtidig med at jeg kan tage en studentereksamen. Jeg kender det som en klub der satser på unge spillere og som vil gøre rigtig meget for at hjælpe på alle på måder, så det hele kommer til at fungere som en ”stor” familie. Det er de primære grunde til at jeg har valgt Mors og jeg glæder mig rigtig meget.

- En anden grund til at jeg har valgt at rykke mit liv til Mors, er at klubbens mentalitet og værdier matcher mine og jeg tror at det lige præis er det her miljø og den her kultur der kan hjælpe mig med at nå mine mål. Jeg har ligesom rigtig mange andre, gået med en drengedrøm om at blive professionel håndboldspiller, samtidig har jeg nogle personlige mål, hvor der ikke mindst skal hårdt arbejde til, men også et miljø med muligheder og opbakning.

Victor og resten af HF Mors U19 drengene starter træningen frem mod den nye sæson på mandag den 22/7.  

Generation 24