Replik fra DHF til John Jägers indlæg: 'Kære børn i håndbolden. Gå bersærk året rund! Og nyd det!'

DHF har sendt følgende til Ubold:

De nyligt overståede U-mesterskaber givet anledning til frit skud med kanoner i mange retninger, særligt vendt mod Dansk Håndbold Forbund og arbejdet med børne- og ungdomshåndbold. Vi forsøger at samle lidt op her og håber, at det kan perspektivere og nuancere debatten.

Af Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, og Betina Lyng Bjerre, bestyrelsesmedlem og formand for bredde- og udviklingsudvalget i Dansk Håndbold Forbund.

Debat er godt, men debat på et forkert grundlag er decideret ødelæggende for sporten. I et indlæg på Ubold fra TV2 Sports chefredaktør John Jäger, får Jäger fyret en ordentlig bredside af til både Dansk Håndbold Forbund, Team Danmark, forskningsmiljøet omkring sporten, DIF og DBU, der også i vid udstrækning – sammen med en lang række af idrætsforbund – abonnerer på den ’optælling og lommefilosofi’, som John Jäger så smukt omtaler forskningen. Som privatperson og far, fastslår han. Men det er svært at se bort fra, at han også er en mand, der bestrider en række vigtige hverv inden for håndboldverdenen – hverv, som han selv pointerer i indledningen. De er så mange og så vigtige, at vi mener, han bærer et ansvar for at have evidensen på plads, før han udtaler sig. Det har han ikke, derfor tager vi lige de mest graverende misforståelser her:

1. Dansk Håndbold Forbund fratager børn og unge glæden ved at vinde.
   I Dansk Håndbold Forbund er vi helt enige med John Jäger i, at børnene og de unge til DM’erne skal slås, kaste sig, glæde sig og være skuffede. De skal vise følelser, det er nemlig noget af det fantastiske, som sporten kan. Og de skal også have lov at konkurrere – det ligger ganske rigtigt meget naturligt til mange børn, men dog ikke til alle, som John Jäger fejlagtigt skriver.

Konkurrenceelementet er en af glæderne ved og en af måderne at motivere til sport, men der er også mange andre. Netop derfor går vi i Dansk Håndbold Forbund meget op i at vind/tab-elementet ikke er det eneste, der gør sig gældende i børnehåndbolden. Hvis der fokuseres for meget på at træne for at vinde, og sejren er den største motivationsfaktor, siger meget forskning – og her mener vi rigtig forskning og ikke pseudovidenskab og hjemmestrikkede teorier – at der opstår større frafald, mindre indlevelse, lavere glæde ved sporten og generelt dårligere performance. Hvis John Jäger eller andre interesserede skulle få lyst til at dykke ned i den spændende forskning, der ligger på området, kan han bare sige til. Et sted at starte er hos Søren Østergaard i forhold til børne- og ungdomskultur; Louise Storm og Kristoffer Henriksens i forhold til talentudviklingsmiljøer; Côté, Baker og Abernerthy i forhold til børns udvikling i sport og Niels Nygaard Rossing i forhold til elitemiljøer i håndbold og fodbold. Og så har vi slet ikke været omkring det mentale område, hvor der fx er forsket i præstationskultur, stress og pres, transitionsperioder i sporten m.m.

Både Claus Hansen og Kim Adamsen har været ude med gode nuancer i forhold til konkurrenceelementet, og Kim Adamsen har fuldstændigt ret, når han beskriver forskellen på den selvorganiserede leg og konkurrence kontra den, der er styret af andre. I Dansk Håndbold Forbund vil vi gerne sikre, at der ude i klubberne bliver skabt de rigtige rammer for gode oplevelser. Det handler både om at konkurrere, lege, score og lave den gode finte eller det fede skud. Og glæden ved at vinde. Det er én blandt mange grunde til, at vi gennemfører de tiltag, som John Jäger fremfører betyder, at vi fratager børn og unge glæden ved at vinde.

2. Dansk Håndbold Forbund er sat i verden for at skabe U- og A-landsholdsspillere, hvilket står i modsætning til at gøre børn og unge glade.
   Det er helt korrekt, at vi i Dansk Håndbold Forbund dagligt arbejder for at udvikle U- og A-landsholdsspillere, der vinder medaljer til Danmark. Det er en del af vores forretningsstrategi på elitesiden. På den side, vi i daglig tale kalder for bredden, men som egentlig er et dårligt ord for håndbold blandt børn, unge og voksne under liga- og landsholdsniveau, er målsætningen en anden – når vi ikke er i talentsystemet. Her er der ikke kun én målsætning, men en af dem lyder, at Dansk Håndbold Forbund er sat i verden for at udvikle håndbolden og skabe gode håndboldoplevelser for udøvere og frivillige. For børn, unge, voksne og gamle. For os at se kan de to målsætninger godt sameksistere, derfor har vi også i Dansk Håndbold Forbund på tværs af elite og bredde en fælles forståelse af håndbold og børns udvikling. Der er ikke forskel på bredde og elite i hverken U10, U12 eller U13. Og det er på ingen måde alene et argument for at afskaffe U15-DM, at Dansk Håndbold Forbund skal udvikle landsholdsspillere, sådan som John Jäger konkluderer.
3. Dansk Håndbold Forbund baserer deres arbejde på pseudovidenskab, hjemmestrikkede teorier og anekdotisk viden.
   Tak for den, får vi mest lyst til at sige! Vi er faktisk lidt triste og meget overraskede over, at John Jäger, som vi i Dansk Håndbold Forbund i mange henseender har et tæt samarbejde med, har den opfattelse af vores arbejde.

Dansk Håndbold Forbund arbejder både videnskabeligt og forskningsbaseret med håndbolden inden for de rammer, som Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark har udviklet omkring sport og børns udvikling samt talentudvikling – fx beskrevet i Team Danmarks Aldersrelateret Træning version 2.

Når John Jäger efterlyser forskning, der underbygger, at de unge stopper, hvis de konkurrerer for tidligt, eller at de unge mister glæden ved at spille håndbold, hvis de bliver målrettet for hurtigt eller træner for meget, så kan han fx gå i krig med Aldersrelateret Træning eller den canadiske Jean Cotés forskning. Nogle af hans vigtigste konklusioner på omfattende forskningsmateriale er, at tidlig specialisering, ensformig træning med høj frekvens, lav grad af legende tilgang til sporten og det kun at dyrke en sport i højere grad fører til dropout end det modsatte. Og de, der bliver i sporten, oplever en lavere grad af performance samt lavere grad af indlevelse og glæde ved sporten.

Appellen fra os i Dansk Håndbold Forbund er ikke, at børn ikke må træne hårdt, konkurrere eller vinde. Appellen er, at vi bruger den viden, vi har fra forskningen om optimale træningsmiljøer til at sikre de rigtige rammer til børns træning, sådan at børnene udvikler sig bedst muligt og har størst mulig glæde ved sporten. Det oplever vi heldigvis rigtigt mange steder i dag, men nogle steder er der også et for stort resultatfokus, som betyder, at træningen i for høj grad bliver opbygget med henblik på at vinde den næste kamp eller det næste mesterskab og i for lav grad på at udvikle spillerne, så de yder deres bedste, samtidig med at de har det sjovt. Og med den viden vi har fra forskningen og også fra andre lande, vi sammenligner os med, har vi som forbund et ansvar for at forsøge at sikre, at træningsmiljøerne er de mest optimale for alle børn og unge.

4. Dansk Håndbold Forbund giver DM skylden for frafaldet fra sporten.
   Her er vi igen nødt til at sige tak for den! John Jäger mener, det er søgt, at vi i Dansk Håndbold Forbund giver U15-DM skylden for frafaldet i ungdomshåndbolden. Når vi afskaffer U15-DM – og i øvrigt indfører en udvidet udgave af de regionale mesterskaber – er det ét initiativ i en række, der skal være med til at sikre, at alle spiller den bedst mulige, sjoveste, mest udviklende og mest hensigtsmæssige håndbold. I den forbindelse har vi kigget på vores DM-struktur, og her blev det vurderet, at U15-DM i for høj grad er med til at definere den måde, mange U15-hold træner på hen over året. Her ser vi i for stor udstrækning en træning, som ikke er i tråd med principperne om aldersrelateret træning, og det vil vi gerne væk fra.

Det er ikke så vigtigt, om stævnet hedder DM eller Pondus Cup. Det vigtige er, at vejen dertil ikke bliver ødelagt af de afledte konsekvenser af et for stort fokus på konkurrence. Det kunne være manglende spilletid, manglende tid til læring, manglende glæde over proces og udelukkende fokus på resultat, tidlig specialisering eller klubskifte og ’fiskning’. Og samtidig er det vigtigt for os, at der ikke i stedet oprettes ’uofficielle’ DM’er rundt omkring i landet, fordi den udskillelsesproces, der fører frem til et uofficielt DM, fx som det de har annonceret i Hørning, har betydning langt ind i Dansk Håndbold Forbunds rækker og i det håndboldprodukt, som vi fra Dansk Håndbold Forbunds side tilbyder vores børn og unge. Det, synes vi, er uhensigtsmæssigt.

Som ovenstående forhåbentlig giver en fornemmelse af, er der mange gode argumenter og også fagligt belæg for de ting, vi foretager os i Dansk Håndbold Forbund. Over de næste år kommer der til at ske nogle forandringer med børne- og ungdomshåndbolden – afskaffelse af U15-DM er en af dem. De har været længe undervejs og er blevet til gennem en grundig forberedelse med input fra forskningen, håndboldfaglige eksperter fra både bredde-, talent- og elitemiljøet, klubber og en række andre interessenter. Formålet med det hele er at sikre, at vi får en børne- og ungdomshåndbold, der tilbyder gode oplevelser for alle, uanset niveau og potentiale, gennem alderssvarende spilleformer.

På Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside kan I læse meget mere om initiativerne, ændringerne og forskningen. Og så stiller vi altid gerne op til debat – vi ville med stor glæde modtage en invitation til John Jägers fremragende program Kontra, hvor vi kunne debattere håndboldens udfordringer og udformning de kommende år.