Ribe-Esbjerg får papir på lokal trio

Ribe-Esbjerg får papir på lokal trio

Ribe-Esbjerg HH fortæller følgende:

I Ribe-Esbjerg HH sætter vi også en stor ære i at udvikle vores egne talenter, og senest med salget af Jacob Holm til Berlin skal der bygges videre på ungdomsstrategien i klubben. Derfor er det fantastisk at tre U18 drenge nu skal være en del af fundamentet for fremtiden. – Hvilket er vigtigt for den langsigtede strategi i klubben.

Klubben har indgået aftaler med Daniel Lund, Christoffer Langerhuus og Christian Nim.
De tre spillere indgår til dagligt i UH Esbjergs U18 trup, hvor talentchef Mark Bendixen siger følgende om de tre spillere:

Daniel Lund
Daniel er en meget talentfuld playmaker med gode defensive kvaliteter, hans ro og overblik på banen er med til at gøre ham til en dygtig spiller. Daniel kommer fra Skads-Andrups (SAGU), hvorefter turen gik til UH Esbjerg. Efter et ophold på Sportsefterskolen SINE har Daniel virkelig taget et skridt op af, og den træningsindstilling han kommer med, er fremragende. 

Christoffer Langerhuus
Stubber, som han kaldes, er en stor dreng, som har sin daglige gang på stregpositionen. Han er en dygtig griber og god til at fange bolden i svære situationer. Hans store fysik giver ham et stort potentiale fremadrettet. Stubber har haft sin håndboldopvækst i SGI Håndbold, og efter et år på efterskole har han virkelig fået lagt lag på sin tilgang til træning. Ligeledes har han fået debut på u-landsholdet.

Christian Nim
Christian så vi allerede på REHH’s ligahold i den forgangne sæson, hvor han supplerede på højre fløj. På U18 holdet spiller Christian højre back, hvor han med sin fine teknik ofte finder vej til målet eller medspillerne. Christian har også fået sine første u-landskampe og bliver en spændende spiller at følge i årene frem. Nim har sin opvækst i Tjæreborg Håndboldklub og efterfølgende i UH Esbjerg.

Der er mange spændende spillere på vej, og vi glæder os til om et par år at se de næste lokale spillere på 1. holdet.

Hummel