Det blev afgjort i sidste sekund, da Skanderborg slog GOG i DM-finalen for U17-piger
U17 piger finale
Skanderborg Håndbold – GOG 19-18 (10-9)
Mål Skanderborg: Cecilie Nørskov 6, Emma Svensson 3, Emilie Schleicher 3, Sille Lund 2, Laura Bredal 2, Tilde Nyegaard Ulrichsen 2, Andrea Vejsgaard Bugtrup 1
Mål GOG: Julie Persson 6, Signe Bang 4, Freya Hattesen 3, Freya Koch 3, Laura Valberg 1, Ditte Alnor 1
Skanderborg kan kalde sig danske mestre i U17 piger efter en dramatisk - og mere spændende end køn – finale mod GOG.
GOG begyndte bedst, men Skanderborg trak fra efter pausen, hvor der lykkedes via et offensivt forsvar at stresse GOG til at tage en række afslutninger, som Freja Fonseca i Skanderborg-målet pillede gang på gang. Fonseca var kampens helt store profil.
Dramaet kom i de sidste sekunder, hvor GOG fik bolden og var bagud med en. Fynboerne kom til en afslutning, der blev sendt i mål, men kampens dommere dømte overtrådt på afslutningen. Og så brød den grønne jubel løs.
Det vil man i GOG nok ærgre sig over, men skal ret være ret, så havde GOG’erne rigeligt med muligheder i løbet af opgøret til at vinde kampen.