Nicoline Lauritsen bliver en fast del af ligatruppen
Skanderborg Håndbold skriver følgende:
Den snart 20-årige bagspiller, som de sidste 4 sæsoner været en del af Skanderborg Håndbolds Elite Akademi, SHEA, ved, hvad det kræver at spille med på liga-niveau. Hun har nemlig allerede trænet kontinuerligt og spillet med ligaholdet i både sidste og indeværende sæson.
Nicoline selv siger om liga-aftalen:
- Jeg er rigtig glad for at kunne forsætte min udvikling i Skanderborg. De sidste 4 år har jeg været en del af SHEA, og fra begyndelsen er det helt klart det gode træningsmiljø, som har sat sit præg. Det har derfor også været en stor faktor for mig at blive seniorspiller og videreudvikle mig i en klub, fyldt med engagerede og dedikerede mennesker i og omkring træningsmiljøet.