Skanderborg overlegent i finalen

Skanderborgs U19-piger levnede ikke HIK nogen chance i DM-semien

DM U19 piger, semifinale:
HIK - Skanderborg Håndbold (10-19) 23-35
Mål HIK: Anne Svendsen 7, Sofia Avling Andreasen 4, Julia Due Holtorf 4, Sofie Nørklit 4, Simone Heisterberg 2, Mathilde Gustavsen 1, Silja Stepnicka-Hansen 1,
Mål Skanderborg: Clara Bang 8,, Emilie Rosborg 6, Nicoline Holden 4 Laura Borg 4, Verona Rexhepi 4, Filippa Nedovic 3, Sofia Laustsen 3, Emilie Hansen 2, Mathilde Stribolt 1,
Udvisninger: HIK 1: Silja Stepnicka-Hansen 1, Skanderborg 1: Clara Bang 1.
Stillingen undervejs: 3-0, 3-3, 6-11, 10-19 (pause), 13-19, 19-32.

Kampens spiller: HIK: Anne Svendsen. Skanderborg: Clara Bang


Det gjorde, hvad de kunne, U19-pigerne fra HIK, men det rakte langt fra mod et veloplagt - og fysisk markant stærkere - mandskab fra Skanderborg, der med en sejr på hele 35-23 er klar til at møde Aaarhus United i søndagens DM-finale.

Spændende blev det aldrig, selv om HIK chokstartede med en 3-0 føring. Anført af en stærkt fintende Clara Bang, kampens topscorer, rykkede Skanderborg fra 0-3 til 11-6 på et kvarters tid. Og så var opgøret afgjort.

HIK havde ganske enkelt ikke fysik til at vinde duellerne, og det var faktisk først, da HIK begyndte at forsøge sig bagfra, at der kom gang i målscoringen. Ofte endte angrebene dog med en kontra til Skanderborg.

HIK skal dog roses for at blive ved med at køre på, og keeper Line Haupt Christiansen snuppede på kort tid to straffekast. Men Skanderborgs bagkæde med Clara Bang, Laura Borg, Verona Rexhepi og Emilie Hansen havde
ingen problemer med at komme til scoring, og det kunne ses på måltavlen.

Der er plusser i bogen til HIKs Anne Svendsen og Sofie Nørklit, der med en pæn portion held fik scoret bagfra.

HIK spiller søndag bronzekamp mod Horsens, mens Skanderborg altså møder Aarhus United. De to sidstnævnte har mødt hinanden to gange i Vest-ligaen med en sejr til hver som udfald . begge gange efter meget tætte kampe.

Generation 24