To stærke målmænd satte deres præg på den første DM-semifinale hos U19-drengene
DM U19 drenge semifinale
Nordsjælland Håndbold - Skanderborg Håndbold 24-29 (10-12)
Mål Nordsjælland: Martin Theter 5, William Madsen 4, Mads Nickelsen 4, Henrik Theter 2, Oliver Svane 3, Casper Wulff 2, Aksel Hørlykke 1, Philip Therming 1, Bertram Bruun 1, Asger Pøhls 1.
Mål Skanderborg: Mikkel Jensen 8, Snorre Bang 5, Oscar Hansen 4, Nikolaj Fuglsbjerg 4, Jeppe Poulsen 3, Mikkel Vilsbæk 2, Alexander Jensen 2, Oliver Christensen 1.
En intens semifinale hos U19-drengene endte med, at Skanderborg er klar til søndagens DM-finale efter at have slået Nordsjælland med 29-24.
Det blev en kamp, er var præget at to store målmandspræstationer. De to landsholdskeepere Emil Juul fra Skanderborg og Carl Poulsen fra Nordsjælland stod ganske enkelt fremragende, og der skulle især før pausen noget særligt til for at passere de to sidste skanser.
Skanderborg var i teten i så godt som hele kampen. Hovedårsagen var, at Nordsjælland havde store problemer med at nedbryde et stærkt Skanderborg-forsvar, der virkelig tog fra. Det blev da også en kamp med mange dueller, tacklinger og udvisninger.
Skanderborg var dog skarpest, og især Mikkel Jensen var flyvende for de i dagens anledning hvid-blusede. Hos Nordsjælland skal blandt andet Mads Nickelsen roses. Allerede efter 12 minutter havde han raget to udvisninger til sig, men stregspilleren undgik den tredje og fik desuden scoret fire mål.