Spændende navn til Mors-Thy Håndbold Akademi

Ulrika Toft Hansen skal være med omkring U17 drenge på Mors

Mors-Thy Håndbold Akademi fortæller følgende:

Det er med stor glæde at vi nu fuldender vores trænerteam på MTHA-holdene. Den sidste plads, var assistentrollen for Rune Lanng, på U17 Drenge 1 holdet som jo er i samarbejde med Skyum Idrætsefterskole.  

Vi har i længere tid haft en god dialog og nu er det hele faldet på plads, hvilket betyder at den tidligere svenske landsholdsspiller, Ulrika Toft Hansen, starter som assistent, når hun sammen med Henrik Toft Hansen flytter hjem fra Paris, her den 1/7.

Vi har haft nogle rigtig gode snakke med Ulrika og hendes værdier og den erfaring hun kommer med, glæder vi os rigtig meget til at få ind i vores trænerteam, primært omkring U17 Drengene, men også omkring den fysiske træning for alle Akademi spillerne.

Ulrika har siden hun stoppede med at spille, taget en træneruddannelse igennem det svenske håndboldforbund og har de sidste år været tilknyttet de svenske ungdomslandshold.

Ulrika Toft Hansen:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med trænerjobbet på U17 drengene på Mors-Thy Håndbold Akademi. Jeg har siden jeg stoppede med at spille haft et stort ønske om at fortsætte indenfor håndbolden og jeg har deltaget på træninger med de svenske U-landshold og fundet ud af at jeg rigtig gerne vil prøve mig selv af som drengetræner.

- Jeg har oplevet at drengene har været meget ligetil og hele tiden forsøger at gøre hvad de kan for at nå så langt som muligt og der håber og tror jeg, at jeg med min erfaring fra min egen karriere, kan hjælpe dem rigtig godt på vej mod at de kan få en god karriere. Jeg synes at de snakke jeg har haft med folkene omkring holdet, har været gode og jeg ser bare frem til at komme i gang med at træne drengene.

Lars Svane, Mors-Thy Håndbold Akademi:

- Vi har haft nogle rigtig spændende møder med Ulrika og jeg er sikker på at hun passer perfekt ind i vores miljø. Hun kommer jo med en enorm erfaring fra mange forskellige lande og det svenske landshold, så bliver det rigtig godt at få en så stor kapacitet ind. Hendes værdier og det hun ligger vægt på i træningen, passer helt perfekt, med den måde vi gerne vil gøre tingene på, så ja, vi glæder os bare til at komme i gang.

Gamepatch indhold