Stor elitesatsning i ØBG Silkeborg Håndbold

Jesper Johnsen bliver cheftræner for den nye elitesatsning i ØBG

ØBG Silkeborg har gennem de sidste 5-6 år arbejdet målrettet mod at skabe det rigtige elite-
træningsmiljø. Og resultaterne er da også allerede kommet, således at der 2 år i træk er vundet medaljer ved DM for U14 drenge, og at man nu er godt på vej mod at være blandt Jyllands 6 bedste hold også for 2. år i træk og spille med i U16 Liga.

Det har nu resulteret i, at man har taget skridtet fuldt ud, og blevet medlem af eliteSilkeborg. Dette skal danne grundlaget for at lave et U17 drenge elite miljø, hvor målet er at fortsætte med at være i den absolutte top i Danmark. Setuppet har til formål at pege direkte op mod BSV´s U19 drengehold og ligger derfor i forlængelse af BSV’s egen U19 satsning.

- Vi har haft nogle konstruktive møder med BSV, og vi er rigtig glade for, at BSV støtter op omkring vores satsning, udtaler ØBG Silkeborg formand Lars Pedersen.

Johnsen som cheftræner
Også på trænersiden går ØBG Silkeborg all in, og har ansat Jesper Johnsen, som både har ligaerfaring, solid ungdomstræner erfaring, han er i dag Kredstræner og så har han EHF Master Coach uddannelsen. Desuden er man gået i gang med at søge en assistenttræner, samt en 2. holdstræner. Målmandstræner er på plads, i form af Jan Hyldgaard, som kommer med 8 års Ligaerfaring, samt 6 år hos DHF, Talent Center Vest.

Basen for den nye elitesatsning er en stor gruppe “gamle” ØBG-drenge, som kommer hjem fra diverse elite-efterskoler, samt en pæn gruppe andre interesseret håndbolddrenge, som alle drømmer om at være en del af et af Danmarks stærkeste trænings setup, med stor fokus på den individuelle udvikling.

Målsætningen er at lave 2 hold som spiller med på den
allerøverste hylde, hvilket vil sikre det rigtige træningsmiljø, som er alt afgørende for den
rigtige udvikling for drengene.

- Og med indtrædelsen i eliteSilkeborg, har vi nu alle muligheder for at kombinere den rigtige uddannelse og håndbold på eliteniveau, udtaler formand for ØBG Silkeborg Håndbold, Lars Pedersen.

Generation 24