BSH kørte HC København midt over i DM-bronzekampen hos U17 drenge
U17 drenge DM-bronzekamp
BSH Ungdom - HC København 48-27 (20-11)
Mål BSH: William Pedersen 9, Noah Kamp 8, Luka La Cour Riis 7, Magnus Skyldahl 7, Lukas Munk 5, Villads Skøtt 6, Mikkel Medom 3, Lasse Dolberg 2, Viktor Duelund 1.
Mål HC København: Christian Normann 6, Andreas Petersson 4, Anton Nielsen 4, Silas Larsen 3, Magnus Kjær-Nielsen 2, Alexander Jønsson 2, Salomon Fouchard 2, William Larsen 2, Julius Hensel 1, Alexander Mau 1.
Kampens spiller: Luka La Cour Riis.
Efter hvad der må beskrives som en decideret magtdemonstration sikrede U17-drengene fra BSH Ungdom sig søndag DM-bronzemedaljer ved at besejre HC København/AKS med hele 48-27.
Som cifrene antyder, var der tale om en ensidig affære, hvor BSHs fysik var et par niveau over modstanderens - og det kunne ses på banen og på måltavlen. Især efter pausen var BSH klart bedst og scorede et mindre hav af kontramål efter gode forsvarsaktioner.
Det hjalp ikke på tingene for HC København, at holdet brændte fire straffekast i den fase af kampen, hvor der var i hvert fald en antydning af spænding