Team Esbjerg og SGI Håndbold laver holdfællesskab

Det er på U17 drenge, de to klubber arbejder sammen

For sæsonen 2022/23 har de to traditionsrige Esbjerg-klubber Team Esbjerg HK og SGI indgået en aftale om at lave holdfællesskab for U17 Drenge. Det fortæller klubberne.

 

Til holdfællesskabet er der lavet aftale med Morten Jørgensen som bliver afdelingsleder/ træner. Morten varetager i dag morgentrænings-tilbuddet fra 7 – 9 klasse på Vita-skolen og kender derfra allerede mange af drengene.

 

Morten Jørgensen spiller, som mange ved, samtidig i HTH Herreligaen for Ribe-Esbjerg HH, og han kan bruge masser er erfaring herfra, desuden har Morten haft sin håndbold-opvækst i SGI og Morten udtrykker stor glæde ved at se at der gøres noget for drengehåndbolden i Esbjerg.

 

Samarbejdets formål er lavet med ideen om at kunne præsentere et fantastisk tilbud for både talenterne, men også breddehåndbolden, og unik mulighed for samling af drengehåndbolden i et fælles miljø. Drengehåndbolden i Esbjerg har igennem de seneste årrækker har set faldende medlemstal og udfordringer i at fastholde lokale spillere i konkurrence med håndbold akademier i de andre håndboldbyer. Nu vil der være et godt tilbud til U17 drengene, vi er sikre på at vi på denne måde kan stoppe det faldende medlemstal.

 

Holdfælleskabet vil få to hjemsteder, da både Blue Water Dokken samt Guldagerhallen vil blive brugt til både træning og kamp. Ribe-Esbjerg vil igennem sæsonen varetage op til 6 talentsamtræninger med spillere fra Ribe HK. Jonas Larholm er ansvarlig og koordinator for talent-samlingerne.

 

Afdelingsleder Morten Jørgensen vil snarest indkalde næste sæsons forventede spillermateriale til møde og fællestræning i uge 7, hvor forhåbentlig så mange som muligt vil deltage, og høre om næste års forventninger og muligheder i Esbjergs nye håndboldsamarbejde.