Thomas Arnoldsen lægger navn til legat

SAH og playmaker Thomas Arnoldsen har stiftet Arnoldsen Legatet med det primære formål at skabe et solidt og bæredygtigt fundament for talentudviklingen i SAH og Østjylland

Skanderborg Aarhus Håndbold fortæller følgende om Arnoldsen-legatet:

Thomas Arnoldsen har selv nydt godt af det tætte samarbejde mellem SHEA og ligaklubben. Han har boet på akademiet, hvor han sideløbende med en gymnasial uddannelse havde fuld fokus på sin udvikling som håndboldspiller.

Han fik ligadebut som U17-spiller, og fortsatte sin udvikling som seniorspiller på SAHs ligahold. I foråret 2023 fik Thomas debut på A-landsholdet.

Thomas har personligt doneret til Arnoldsen Legatet med en specifik målsætning om at fortsætte udviklingen af håndboldspillere og tiltrække landets mest talentfulde ungdomsspillere til SHEA, med den hensigt at bringe dem tættere på SAH og ligaholdet.

Som en anerkendelse af legatets betydning for talentudviklingen i Østjylland og hos SAH, bidrager klubben løbende til legatet. Dermed støtter SAH fuldt ud op omkring Arnoldsen Legatet og ser det som et afgørende redskab i deres arbejde med ligaholdet, som er
opbygget omkring en grundstamme af lokalt udviklede talenter.

Modtagere af Arnoldsen Legatet bliver udvalgt i en samarbejdsproces mellem SAH og SHEA, hvor de udvælges på baggrund af deres potentiale og evne til at bidrage til håndboldens fremtidige succes i regionen.

Generation 24