Høst skal træne U17 piger
Silkeborg-Voel KFUM fortæller følgende:
U17 piger:
Silkeborg-Voel er rigtig glade for at kunne præsentere et velkendt ansigt i klubben i form af Thomas Høst.
Efter et år i Team Esbjerg, vender Thomas ”hjem” til Silkeborg-Voel. Thomas skal være talentchef på pigesiden, samt cheftræner for U17 pigerne og træner på akademiet.
Formand for Silkeborg-Voel KFUM, René Andersen siger:
- Vi har i Thomas fået én af landets bedste trænere, hvis ikke den bedste, når det omhandler talentudvikling. Thomas’ har tidligere været i klubben og kender klubbens DNA, og det var været meget vigtig for os. Thomas har tidligere vist sine evner til at udvikle ungdomsspillere på øverste hylde og transformere dem til ligaspillere f.eks. Lea Hansen, Emilie Ytting, Emma Laursen, Natacha Andreasen mv. er det seneste produkt. Vi har haft mange gode og lange snakke med Thomas, og vi kan ikke komme i tanke om et bedre match.
Thomas skal koordinere, udvikle og sikre den ”grønne tråd” mellem U15, U17 og U19 afdelingerne, og skal sammen med Mathias Rasmussen og ligatræner Jakob Andreassen sikre at flere når vejen fra ungdomsspiller til ligaspiller. Sideløbende forsætter han i rollen som elitekommune-konsulent og områdeleder i talenttræningen for piger i DHF-regi. Den 28/2 afholdes der et informationsmøde, som man kan høre mere om og tilmelde sig til via Stig Bendtsen på sb@silkeborgvoel.dk.