TMS Ungdom kårer Årets Træner

Hæderen gik til teamet bag U13 piger

TMS Ungsom fortæller følgende:

Hvert år kårer vi årets træner i TMS Ungdom.

En vigtig anerkendelse fra klubbens side, for et ekstraordinært godt stykke arbejde henover sæsonen. Vores mange dedikerede trænere er en af de helt store og afgørende fundamenter i en forening som TMS-Ringsted. Vi kan kun gøre en forskel som klub ved at have en stærk trænerbesætning hele vejen fra børnerækkerne, i ungdomsafdelingen og på senior niveau. Det har vi heldigvis i TMS, mere 60 cheftrænere, assistenter, managere og hjælpere er tilknyttet klubben......

En god træner i TMS-regi er kendetegnende ved en stærk håndboldfaglighed, men i særdeleshed også ved stærke ledelsesmæssige egenskaber - det bunder meget i evnen til at kunne kommunikere med spillere, forældre og med klubben generelt - men i høj grad også i evnen til at kunne samle hele teamet omkring det fælles projekt: Udvikling af den enkelte, rum til dem der vil noget ekstra med deres håndbold og samtidig med plads til alle - alle som vil møde op til træning for at spille håndbold.

Det er en benhård balance med mere 30 spillere på halgulvet i max 1,5 time at finde tid og rum til den enkeltes udvikling og samtidig give plads til bredden, særligt i børnerækkerne - hvor vi skal have bredden med. Eksperterne udtaler selv, at man først kan spotte den nye udgave af Anja Andersen eller Mikkel Hansen, langt senere hen i ungdomsrækkerne.

Fra sæsonen 2019/2020 var der igen flere emner på tale som årets træner.

Vi er dog i år kommet frem til en lidt anden løsning end sædvanligt. Vi har således oplevet et trænerteam, hvor tingene, set i det brede perspektiv, er gået er gået op i en højere enhed på forbilledlig vis: Det er selvfølgelig Trænerteamet bag U12/U13 pigerne.
 
Med 39 spillere tilmeldt gennem sæsonen og hele 4 hold i aktion, har det været en kæmpe opgave for trænerteamet at få tingene til at fungere med de fysiske rammer der har været til rådighed. Det lykkedes på fornem vis med god planlægning og fornem kommunikation.
 
Årgangen har gjort sig gældende blandt de bedste i Danmark, men samtidig er det lykkedes at få hele den store gruppe af piger til at fungere rigtig godt på alle 4 hold. Pigerne har udviklet sig håndboldmæssigt, der har været gang i sociale aktiviteter for pigerne, stort fremmøde til træning og generelt flotte præstationer. Derfor er det mig en stor fornøjelse, på TMS-ungdoms vegne, at uddele beviset for kåringen af "Årets Trænerteam i TMS-Ungdom til U12/13 pige teamet 2019/20:
Generation 24