DM-vinderne fra Køge får ros for at tage defensive initiativer
DHF’s talentansvarlige på pigesiden, Flemming ’Tuborg’ Larsen, var en af de ganske mange, der overværede kampene ved U14 DM – og han tøver ikke med at betegne pigernes del af festen som rigtig godt.
- Jeg glæder mig blandt andet over, at initiativ blev belønnet, siger han med adresse til DM-vinderne fra Køge.
- Jeg var glad for at se, at de turde prøve forskellige ting rent defensivt, lyder det.
Flemming ’Tuborg’ Larsen konstaterer, at han havde forventet en mere jævnbyrdig ’finalekamp’ mellem Køge og Skanderborg
- Men hatten af for Køge, der blandt andet via det nævnte initiativ tilkæmpede sig et overtag og endte med at være en fortjent vinder af DM-titlen.
Jeg synes, jeg har set en del gode individuelle præstationer. Er du enig
- Dem har der været en del af – også leveret af spillere, som vi ikke tidligere har haft indkaldt i DHF-regi. Så der er kommet et par nye navne på blokken, fortæller Flemming ’Tuborg’ Larsen.
Selv om det er pigerne, der er Larsens ansvarsområde, har han også fulgt med i U14-drengenes DM-kampe, og der er masser af ros til DM-vinderne fra HEI.
- Det var en fornøjelse se en gruppe drenge, der er fysisk underlegne, kompensere med fart, teknik og forudseenhed. Der var mange tilfælde, hvor de simpelthen lokkede modstanderne i nogle fælder, der ikke var nogen vej ud af, siger Flemming 'Tuborg' Larsen.