U14 piger DM: Skanderborg - Løgstør

Sikker sejr til Skanderborg i det rent jyske opgør

U14 piger DM Skanderborg – Løgstør (11-7) 28-19

Skanderborgs jyske mestre fik lagt rigtig godt fra land ved DM i Gudme via en meget sikker sejr over Løgstør.

Løgstør begyndte bedst og bragte sig blandt andet foran 4-2, men Skanderborg fik kontakt ved 6-6 – og derfra gik det kun en vej: Den grønne.

Løgstør fik sværere og sværere ved at komme frem til de gode afslutninger, samtidig med at Stine Almind i Skanderborg-målet var godt kørende.

Omvendt havde Skanderborg ingen problemer med at finde vej gennem Løgstørs forsvar. Det var især Julie Mathiesen Scaglione, der førte an i løjerne, og den både finte- og skudstærke bagspiller endte med at have scoret 11 gange på kun lidt flere skud, inden hun gik fra banen. Hun blev da også ganske logisk kåret som kampens spiiller.

Ros til Løgstør for at blive ved med at forsøge, flot symboliseret af blandt andet slideren Malou Pedersen, men Skanderborg var både bedst og mandskabsmæssigt bredest.

 

Gamepatch indhold