Mejdal/Halgård spillede sin chance, men FIF var klart bedst i DM-semifinalen
U16 piger DM-semifinale FIF - Mejdal/Halgård 21-16 (13-9)
Mål FIF: Clara Essemann-Beck 6 (4), Melanie Carstensen 5, Clara Skøtt 4, Emilie Rasmussen 2, Lejla Krak 1, Amanda Bøllingtoft 1, Karoline Eilertsen 1, Freya Øgaard 1.
Mål Mejdal: Mathilde Høy Troelsen 6 (1), Mille Dahl 2, Julie Bjerregaard 2, Camilla Mortensen 2, Nanna Rasmussen 1, Line Lauritsen 1, Tea Hein 1, Mia Degn 1.
Udvisninger:
FIF: 1 (Melanie Carstensen)
Mejdal: 0
Efter en kamp, hvor mønster i godt 50 minutter var det samme, spillede FIF sig i DM-finalen for U16 piger med en sikker 21-16 sejr over Mejdal/Halgård.
FIF satte sig hurtigt på opgøret via en føring på 4-0. FIF'erne virkede modsat sin jyske modstander ikke specielt tynget af situationen og fik lukket rigtig godt ned for Mejdals skytter. Og det, der slap forbi forsvaret, tog en stærkt spillende Anna Bangsbo i FIF-målet sig af.
Senere i halvlegen førte FIF komfortabelt 12-7, og det så bestemt ikke ud til, at det ville blive spænding om udfaldet. Men det blev der.
Mejdal kom klart bedst ud til 2. halvleg. Forsvaret fik stresset FIF'erne, hvilket gav Anna Villemoes i Mejdal-målet langt bedre arbejdsbetingelser end i 1. halvleg. Det kvitterede hun for med en række redninger. Så på 11 minutter scorede FIF kun en enkelt gang, hvilket fik føringen til at skrumpe ind til 14-13.
Det helt store comeback udeblev dog. FIF's større bredde gjorde, at der hele tiden blev sendt friske spillere på banen, og det knækkede Mejdal. FIF bragte sig foran 20-14 - og så var kampen helt og aldeles afgjort.
Mejdal-spillerne skal have ros for at blive ved med at spille sin chance, men for meget kom til at hænge på topscorer Mathilde Høy Troelsen. Hun var da også stærkt spillende, men mod et hold af FIF's kaliber skal der mere til.