U18 drengene tabte EM-semifinalen

Sverige var alt for stærke for Danmark

Sverige slukkede effektivt de danske drømme om EM-guld ved drengenes turnering i Kroatien, da et meget stærkt spillende svensk hold vandt hele 31-22 i semifinalen.

Cifrene siger egentligt det hele. På nær nogle få minutter i 1. halvleg, hvor Danmark kæmpede sig op til kun af være bagud 10-11, var svenskerne klart stærkest.

Og den var egentlig gal over det hele. Det svenske forsvar var i perioder uigennemtrængeligt, og når danskerne kom til skud, mødte de en flot spillende svensk keeper, der klart vandt målmandsduellen i kampen.

Og i den anden ende havde Sverige alt for lette til at komme til afslutninger, og især en række stående skud var hårde ved Danmark. 

En lidt ærgerlig afslutning på en rigtig god stime for Danmark, men det er som bekendt ingen skam at tabe til en bedre modstander. Om det er specielt morsomt, det er så en helt anden sag.

Mads Hoxer Hangaard blev både topscorer og kåret som bedste danske i opgøret.

Mål for Danmark: Mads Hoxer Hangaard 6, Jeppe Cieslak 3, Simon Pytlick 3, Magnus Haubro 3, Jon Katballe 2, Mads Lenbroch 2, Steven Jacobsen 1, Thor Christensen 1 og Anton Filtenborg 1.

Generation 24