U18 piger: VM-hold udtaget

HIH's Julie Mathiesen Scaglione er med i truppen

Landstræner Flemming Dam Larsen har udtaget de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved U18-VM i Nordmakedonien til august.

Truppen:                                               
Ida Marie Kaysen, GOG Håndbold
Nicoline Astrid Vendelborg, TMS Ringsted
Signe S. Rasmussen, Vojens Idrætsefterskole
Filippa Nedovic Larsen, Skanderborg Håndbold
Sara Teljigovic Ibanovic, Ajax København
Julia Due Holtorf, Rudersdal
Julie M. Scaglione, Herning-Ikast Håndbold
Mathilde Vestergaard, Horsens HK
Boline Laursen, Skanderborg Håndbold
Laura Borg Thestrup, Skanderborg Håndbold
Alberte Hovgaard-Hansen, HEI/VRI
Anna Hviid Bang, GOG Håndbold
Ida Marie Wrang Nielsen, Roskilde Håndbold
Anne W. Johansen, Ajax København
Annika Solberg Dalsager, GOG Håndbold
Laura Galle Hansen, Sønderjyske Ungdom

- Det har været en længere proces at udtage holdet, og mange spillere har budt sig til, så det har ikke udelukkende været en nem opgave. Jeg synes, at vi har en bred årgang af spillere med mange at vælge imellem. Så det er godt, at vi denne sommer både har VM og EYOF (for årgang 2005, red.), så endnu flere spillere kan udvikle sig på ungdomslandsholdene, siger landstræneren til dhf.dk.

Flemming Dam Larsen sætter også ord på den kendsgerning, at Julie Mathiesen Scaglione fra HIH er udtaget, selv om også er i spil til A-landsholdet.

- Der har været brug for at få lagt en rigtig god plan for Julie for at sikre, at hun ikke bliver presset for hårdt denne sommer ovenpå en lang håndboldsæson. Jeg er rigtig glad for den dialog, der har været både med Lars Jørgensen på Kvindelandsholdet og Kasper Christensen i HIH, og jeg er sikker på, at vi har fået lagt en god plan for Julie, hvor hun både kan få nogle gode og udviklende oplevelser med ungdomslandsholdet og få holdt fri hen over sommeren, lyder det fra Flemming Dam Larsen.

Generation 24