Emil Juul Vinther er skadet og kan ikke spille mere ved VM i Egypten - afløseren er på vej
Skanderborg-keeperen Emil Juul Vinther blev i første halvdel af torsdagens VM-kamp ramt af en skade, der forhindrer ham i at spille yderligere i turneringen i Egypten.
Ifølge Ubolds oplysninger er der tale om en flig, der er slået af en knogle i foden.
DanskHåndbold har meldt ud, at det bliver Johannes Dalsgaard fra Mors-Thy, der skal afløse den udheldige Skanderborg-keeper.
Danmark spiller sin næste kamp ved VM lørdag kl. 14, hvor Tunesien er modstanderen. Danmark skal have mindst et point for at være sikker på at gå videre fra den indledende pulje.