U19 drenge VM: Danmark – Egypten i tal
11. august 2023, 21:53
Claus Sonne
Danmark er klar til VM-finalen
Danmark – Egypten 39-35 (23-18)
Mål for Danmark : Frederik Emil Pedersen 9, Mads Aarhus Lauridsen 6, Lasse Sunesen Vilhelmsen 5, Nikolaj Risbjerg Larsson 4, Mads Bjergfelt 3, Emil Tonnesen 3, Morten Kaalund 3, William Dalby 2, Tobias Tombak 2, Tobias Gregers Schmidt 2.
Udvisninger Danmark 2: Nikolaj Risbjerg Larsson 1, Mads Bjergfelt 1. Egypten: 3.
Redningsprocenter: Malte Eichhorst 23, Simon Lundorf 25.
Stillingen undervejs: 2-2, 7-7, 15-9, 28-22, 31-26.
DHF skriver følgende om kampen:
Sikke en præstation af de danske drenge, der modstod presset fra Egypten i semifinalen her til aften. Kampen var meget lige fra start, men med store redninger af Simon Lunddorf og et godt indhop af Emil Tonnesen, Mads Bjergfelt og Nikolaj Larson i det danske angreb, trak danskerne fra i midten af første halvleg.
Det
høje tempo fra første halvleg og offensive pres fra egypterne fortsatte i anden halvleg. Men de danske drenge holdt hovedet koldt i en intens afslutning, hvor den danske føring heldigvis var stor nok til at afværge et egyptisk comeback.
Morten Kaalund kunne lukke kampen til sidst og den danske jubel kunne bryde løs! Søndag spiller U19-herrerne VM-finale kl. 20.00 dansk tid. Se den på Viaplay Sport og TV3 Max