Med Svend Rughave i spidsen nedkæmpede Danmark Spanien
U19 drenge VM, kvartfinale
Danmark - Spanien 23-19 (9-10)
Mål Danmark: Lauritz Legér 5, Anton Filtenborg 4, Anders Beuschau 3, Jeppe Cieslak 3, Sebastian Skøtt 2, Matias Campbell 2, Mads Hoxer Hanggaard 2, Emil Jessen 1, Oliver Wosniak 1,
Fremragende forsvarsspil krydret med en outstanding Svend Rughave i målet sendte torsdag aften U19-drengene var Danmark i VM's kvartfinale.
Danmark fik en skidt indledning på opgøret og var blandt andet bagud 2-5. Et offensivt spansk forsvar og en stærk spansk keeper gjorde tingene svært for danskerne, der dog aldrig lod de offensive frustrationer genere de defensive arbejde.
Så selv om, at danskerne havde svære kvaler med at score mål, så gjaldt det samme for Spanien, og ved pausen var spanierne blot foran 10-9.
Danmark kom klart bedst ud til 2. halvleg, og blandt andet Anders Beuschau var knivskarp på stregen, da Danmark udnyttede en spansk udvisning til at slå et hul.
Den helt store danske spiller stod dog i kassen. Svend Rughave var ganske enkelt helt og aldeles fremragende, og det var vildt, hvad GOG-keeperen fik en kropsdel på i løbet af opgøret, som Danmark afgjorde ved at bringe sig foran 21-15 godt midtvejs i 2. halvleg. Det hul fik Spanien aldrig lukket.
Hatten af for et dansk hold, der har været hårdt ramt af skader: De defensive arbejde mod Spanien var af en meget sjælden kaliber.
Ud over Danmark har Egypten, Tyskland og Portugal spillet sig i semifinalerne.