En god 1. halvleg gav Danmark sejren over Kroatien
De danske U19-landsholdspiger kom resultatmæssigt godt fra start ved EM med en sejr på 24-18 over Kroatien.
Danmark satte sig lynhurtigt på kampen via en 4-0 føring - via godt forsvarsspil og en stærk Anna Kristensen i målet. Det gav en række kontrascoringer, der tillod Danmark at slå et hul og bringe sig foran 13-6 ved halvtid.
2. halvleg blev en noget anderledes affære.
Det danske forsvar fik sværere ved at afvise kroaterne, der fik gang i scoringerne, hvilket af gode grunde gik ud over de danske kontraløb.
I offensive blev en stor del af de danske angreb afsluttet via enkeltmandspræstationer i bagkæden, og det blev ofte noget skrammel. Det betød, at Kroatien kom på 16-20 og her havde en 100 procents chance, som Anna Kristensen med det yderste af neglene fik reddet.
Med en række solo-scoringer af Emilie Steffensen fik Danmark lukket kampen, før den blev spændende. Samme Steffensen blev også kåret til kampen bedste dansker.
Målscorere følger.