U19-spillere træder ind i ligatruppen hos Nordsjælland

Nordsjælland Håndbold lader tre spillere fra NH-talent får lov at prøve kræfter

Med Benjamin Jørgensens og Tobias Rasmussens afgang manglede Nordsjælland Håndbold to fløjspillere – og erstatningen er hentet i NH-talent:

- Vi lader de tre U19-spillere Andreas Dysseholm, Rasmus Madsbøll og Malthe Vibe prøve kræfter med ligahåndbolden, mens de i forskellige grad stadig skal have en stor del af deres hverdag i NH-talent-regi, fortæller NH’s talentchef Laurids Søgaard, som næste sæson også vil være assistenttræner for ligaholdet, i en pressemeddelelse.

Det handler om dels at give talenter en mulighed for at prøve kræfter og suge til sig, dels om at Nordsjælland Håndbold mener talentsatsningen alvorligt. Den startede i denne sæson med et U17-hold og i næste sæson udvides med et U19-hold.

Cheftræner Simon Dahl fortæller, at Vibe og Madsbølls skal »deles« om at supplere Jeppe Cieslak både i træning og kamp. Her er det en vigtig prioritet, at de skal have luft til at afslutte deres gymnasiale uddannelse, hvor de begge er på tredje år. Dysseholm indgår mere eller mindre på fuld tid, men med mulighed for at få flere kampminutter i benene med U19-holdet.

Bare om at gribe chancen!
Og de tre U19-spillere er godt klar over, at de har fået en unik chance for at blive dygtigere:

- Bare det at være med på bænken! Det er en stor chance, så det er bare med at gribe den, lyder det begejstret fra Malte Vibe.

At vejen fra NH-talent til Ligaen er kort, skal også være med til at inspirere de øvrige spillere, ligesom dét,
de tre lærer af ligatræningen skal være med til at løfte dem og deres kammerater.

- Da Corona-situationen tillod det var vi godt i gang med at udfordre vores unge drenge igennem træning
med seniorholdet - det ser vi frem til at kunne genoptage - til glæde for både ungdom og senior, uddyber NH’s talentchef Laurids Søgaard.

Således bliver de tre unge fløje ikke alene til ligaholdets træninger – og hvem ved? Måske får flere chancen
i kamptrøjen.


Billedtekst:
Nordsjælland Håndbold lader tre U19-spillere dele to fløjpladser på ligaholdet; Rasmus Madsbøll, Andreas
Dysseholm og Malthe Vibe. (Foto: Erling Madsen).