U20 EM drenge: Klar sejr over Polen

De danske U20-landsholdsdrenge fik en fremragende start på bestræbelserne på at sikre sig en 9. plads ved EM i Slovenien, da Polen blev besejret med hele 31-23.

Kampen fik en halvskummel indledning. Århus Håndbolds Mathias Møller bragte Danmark foran 5-2, men så gik de rødklædte i sort, og pludselig første Polen 6-5. Derefter fulgtes de to hold ad i en periode - men i 1. halvlegs slutning tilkæmpede Danmark sig et overtag.

Dette blev endnu tydeligere efter pausen, og det stod klart, at Danmarks bredde var klart størst. Og i de sidste 30 minutter af opgøret var der tæt på klasseforskel på de to mandskaber - i dansk favør.

Jonatan Würtz fra TTH blev kåret som bedste danske spiller i opgøret.

Danmaaark møder Rusland onsdag i den sidste puljekamp.

Kampen i tal

Danmark - Polen 31-22

Mål Danmark: Jonatan Wütx 4. Rasmus Meyer 4, Mathias Gidsel 4, Mathias Møller 3, Frederik Iversen 3, Lukas Jørgensen 2, Nikolai Vinther 2, Frederik Tilsted 2, Anders Agger 1, Frederik Bo Andersen 1, Rasmus Madsen 1, Niels Dahl 1 og Mathias R. Petersen 1.