U20 EM drenge: Ny dansk sejr

Også Danmarks anden kamp i spillet om at komme til VM blev vundet, da Rusland blev besejret 30-25.

Kampen udviklede sig næsten til at være en tro kopi af Danmarks kamp mod Polen i går. Efter en lige indledning, hvor de to hold fulgtes ad, fik danskerne tilkæmpet sig et overtag i slutningen af 1. halvleg. 

Overtaget gav en 15-12 føring, og den blev hurtigt udbygget til en føring på fem mål - og derefter blev det byttet mål. Den danske sejr var således aldrig i tvivl.

Danmark – Rusland 30-25 (15-12)

Mål for Danmark: Frederik Tilsted 6, Mathias Møller 4, Lukas Jørgensen 4, Anton Laursen 3, Niels Dahl 3, Mathias Gidsel 3, Frederik Bo Andersen 3, Nikolai Vinther 2, Rasmus Meyer 1, Mathias R. Petersen 1.