randers HK har til næste sæson hentet Lne Mai Nørgaard i TTH Holstebro - og skriver følgende om dette:
Det kun 18-årige talent på højre fløj, Line Mai Hougaard, har sat sin signatur på en 2-årig aftale med Randers HK. Line Mai, der oprindeligt er fra Herning, skifter til Randers HK fra TTH Holstebro.
Line Mai har optrådt mere end 20 gange på ungdomslandsholdet og var med til at vinde EM Bronze ved U19 EM sidste sommer.
Randers HKs cheftræner, Niels Agesen udtaler:
- Teknisk set er hun på niveau med de bedste, men det må og skal ikke stoppe der. Line er ærgerrig og tør stille krav til både sig selv og sine omgivelser. Derfor forventer jeg også, at vi kan være med til at udvikle Line til i fremtiden at bide skeer med de bedste på alle parametre. Det kræver hårdt arbejde, men det er jeg sikker på, at Line er klar til at levere, slutter han.
Om sit forestående skifte til Randers HK siger hovedpersonen selv:
- Jeg valgte Randers HK, fordi jeg synes, at deres set up lyder rigtig spændende, og det vil jeg gerne være en del af, og være med til at opbygge. De har et rigtig godt træningsmiljø, og satser også på de unge spillere, som jeg rigtig godt kan lide.
Hun tilføjer:
- Jeg forventer, at vi får bygget et rigtig godt hold op, så vi kan arbejde os op ad i tabellen. Derudover håber jeg selvfølgelig også på, at min udvikling fortsætter den positive vej, og det er jeg sikker på, at den kan i Randers HK. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at jeg kommer til at bidrage med en masse ungt gåpåmod. Jeg tør at tage chancen og er ikke bange for at sige noget som ung, slutter hun.