U20 VM piger: Spøjs sejr over Angola

De danske U20-landsholdspiger kom pointmæssigt godt fra start ved VM i Ungarn med en 25-20 sejr over Angola. Men det blev en spøjs kamp.

Danmark bragte på bare syv minutter sig foran med hele 7-1, men der var ikke tale om nogen tidlig afgørelse på kampen. 

Godt nok førte Danmark 14-10 ved pausen, men i 2. halvlegs indledning brændte den danske offensiv sammen. Så efter 43 minutter førte Danmark kun 17-16. 

Tre ubesvarede scoringer af Laura Jensen, Line Mai Hougaard og Emma Friis slog dog hurtigt et hul på fire mål, og derfra kunne Danmark køre sejren hjem. Med fem minutter igen var Danmark dog kun foran 21-19.

Kampen i tal

Danmark – Angola 25-20 (14-10)

Mål for Danmark: Emma Friis 7, Line Mai Hougaard 5, Laura Jensen 5, Helena Elver 3, Caroline Svarre 3, Stine Nørklit Lønborg 1, Emilie Ytting 1.

Topscorer Angola: Helena Paulo 14.

Danmark spiller onsdag mod Japan.