Danmark havde svære kvaler med at knække et decimeret ungarnsk mandskab
U21 VM drenge, 1/8-finale
Danmark - Ungarn 30-29 (16-14)
Mål for Danmark: Emil Lærke 11, Emil Jakobsen 6, Mathias Gidsel 4, Lukas Jørgensen 3, Nikolai Vinther 2, Jens Dolberg 1, Jonathan Würtz 1, Andreas Magaard 1 og Mathias Møller 1.
Redningsprocenter:
Christoffer Bonde 35
Danmark gik ind til 1/8-finalen mod Ungarn som favorit. Danmark vandt sin pulje, mens Ungarn blot blev nummer fire i sin. Men Danmark måtte kæmpe hårdt for at sikre sig en 30-29 sejr.
Ungarn nægtede ganske enkelt at give op. I første halvfik fik Ungarn første en spiller skadet for resten af kampen og så, meget usædvanligt, to røde kort på 20 sekunder. Men det kneb for danskerne at udnytte dette.
Danmark førte med to mål ved pausen, og gennem det mest af 2. halvleg var føringen på et til to mål. Med et par minutter igen fik Ungarn dog kontakt og udlignede, men danskerne holdt tungen lige i munden og vandt. Godt nok brændte Danmark sin sidste afslutning, men der manglede der blot to sekunder på haluret.
Der stod GOG på 24 af de 30 danske mål, og Emil Lærke, der scorede 11 på 17 forsøg, blev kåret til bedste dansker. Der var dog også plusser i bogen til Christoffer Bonde, der leverede flere store og helt afgørende redninger.
Danmark møder i kvartfinalen enten Frankrig eller Spanien.