U21-landsholdsspiller på plads i Skive

20-årige Phillip Lyngby Pedersen skifter fra Skovbakken og Kolding

Skiv FH fortæller følgende:

20-årige Phillip Lyngby Pedersen har spillet de senere sæsoner i Skovbakken Håndbold, er inde omkring de danske ungdomslandshold, og er generelt en spiller der ikke er bange for blå mærker og knubs. Phillip bor i dag i Hammel, og er nu stregspiller i ligaklubben KIF Kolding for den resterende del af sæsonen.

Her fra d. 8.-12. marts var Phillip til samling med resten af U21-landsholdet i Fredericia, hvor også den nuværende Skive-spiller Jeppe Gade Nielsen er med. Ligeledes ny Skive-spiller fra sommeren Oliver Juhl Refsgaard var at finde til samlingen, så der er efterhånden en del Skive-referencer, når de tre kan snakke med den tidligere Skive-spiller Oliver Norlyk.

- Jeg var med til samlingen her i sidste uge, selvom at der sandsynligvis ikke venter en slutrunde for os, der kan betyde det var sidste gang for nu. Det var en fed gang træning med superdygtige jævnaldrende spillere, og jeg ser frem til i hvert fald at spille med Oliver Juhl i den kommende sæson. Meget af det miljø tror jeg kan sammenlignes med Skive, der har ry for at ville satse ungt i deres rekruttering, samt rutinerede spillere der kan lære fra sig, forklarer Phillip.

Og tankerne om netop Skive fH som fremtidig klub faldt nemt for Hammel-drengen.

 ”Jeg glæder mig helt vildt til at komme til Skive, og jeg har kun hørt godt om klubben og træningsmiljøet. Det er stadig uafklaret om det bliver i 1. division eller ligaen, men udvikling er i højsæde for mig, hvor der venter fede oplevelser, god træning under Arne Damgaard og Peter
Schilling Laursen, og forhåbentlig en god portion spilletid med den rette indstilling. Jeg glæder mig til at spille sammen med nogen på min egen alder, hvor der er ambitioner om konstant dygtiggørelse, og hvor kemien på holdet lyder til at være rigtig god, kommer det fra østjyden.

Med tanken om U21-landsholdet passer Skive fH ligeledes godt ind i den sætning.

- Jeg går til stålet, vil gerne spille og træne hårdt, hvor jeg kan li’ at dække hårdt op i midterblokken, at løbe hurtig kontra fremad, selvom at jeg er en stor gut der forhåbentlig kan fylde godt i begge ender af banen, forklarer Phillip, der er 196 cm høj og 106 kilo.

Det er naturligvis ikke hver dag en ung spiller skriver kontrakt med flere klubber indenfor den samme
halvsæson, men vi ser det som endnu en stor blåstempling af rekrutteringsarbejdet i Skive fH, at vi er i stand til at hente spillere der også er i en ligaklub af Koldings størrelse.

 Jeg fik en hurtig mulighed i Kolding, hvor de manglede en stregspiller med kort responstid. For mig var det superspændende med mine ambitioner for fremtiden, for KIF er et professionelt setup med dygtige spillere, og en ligaklub hvor man kan møde alle dem man ser op til, samt lære enormt meget i hverdagen. Det giver mig blod på tanden til at arbejde endnu hårdere, og hvor jeg kan se hvor jeg forhåbentlig kan ende med Skive på et tidspunkt.

Gamepatch indhold