Som ventet kunne de danske U21-landsholdsdrenge ikke true verdensmestrene fra Frankrig ved VM i Algeriet. Frankrig vandt opgøret 30-22 efter 12-9 ved pausen.
Det lysende ellers for Danmark i 2. halvlegs begyndelse, hvor danskerne kun var bagud 12-13 - men så skruede storfavoritterne op for gassen. Anført af Barcelonas højreback Dika Mem, der nettede otte gange og blev fransk topscorer, blev Danmark revet rundt i manegen i kampens afslutning og tabte altså klart.
Danmarks mål: Lasse Møller 8, Nikolaj Enderleit 5, Jonathan Würtz 3, Mathias Bitsch 2, Christian Olesen 1, Oliver Bondrop 1, Mads Kjeldgaard 1 og Sebastian Augustinussen 1.
Nederlaget betyder, at Danmark ender som nummer tre i sin pulje. Det afgøres senere mandag, hvem Danmark møder i 1/16-finalerne.