Ungt talent binder sig to år til SG Flensburg-Handewitt

Mikkel Ebeling skal både spille U19- og seniorbold.

 

Mikkel Ebeling, der siden 2016 er at finde i SG Flensburg-Handewitt ungdomsafdeling, har valgt at binde sig i yderligere to år til klubben.

Mikkel er en del af en gruppe meget talentfulde spillere der har fået muligheden for at komme på kontrakt i danskerklubben SG Flensburg-Handewitt ungdomsafdeling for de næste to år. Her er planen, at hjælpe de unge spillere i overgangen fra ungdoms- til seniorhåndbold, hvorfor de unge talenter hos SG Flensburg-Handewitt i det daglige spiller en dobbeltrolle, hvor de får mulighed for at samle erfaring og tage ansvar på klubbens 3. liga hold samtidig med de spiller på klubbens U19 hold. 

Klubbens danske ungdomskoordinator Michael Jacobsen uddyber:

- Vi er meget tilfredse, med at Mikkel har valgt at skrive under på en to årig kontrakt med klubben. Mikkel kom til klubben som U16 spiller og har haft en rigtig god udvikling, med denne aftale har vi en god tro på at vi kan hjælpe Mikkel godt igang med sin senior karriere, og at han i en klub som SG Flensburg-Handewitt kan få lov til at snuse til livet som professionel håndboldspiller.

Mikkel er en utrolig dedikeret ung mand, der har sine målsætninger meget klart for øje og træner målrettet på at indfri dem, derfor tror vi på, at Mikkel har en fin fremtid foran sig hvad enten den ligger her i SG Flensburg-Handewitt eller i en anden klub.

 

Mikkel Ebeling siger om kontrakten....

- Denne kontrakt er for mig et tegn på, at klubben gerne vil have mig og værdsætter mig. Jeg er meget stolt over den og føler, at det er et “trofæ” for alt det hårde arbejde. Men fra min side af skal det helst ikke stoppe her.

- Min store drøm er, at blive prof og leve af håndbolden. Så ambitionerne er høje og det er det, som jeg træner for hver dag. Jeg har mange personlige mål omkring de næste to sæsoner, og jeg føler helt klart, at SG og jeg deler de samme mål.

- Vi er begge enige om, at vi skal vinde så meget som muligt. Det er gældende på begge hold. Det er rigtig fedt, at kunne spille på et top U19 hold i Tyskland og også spille på klubbens 2. hold i 3. Bundesliga. At få disse herrekampe hver weekend, er jeg sikker på gavner mit spil, da jeg bliver udfordret og hjælper min udvikling.

- Jeg går 2 spændende år i møde, og ser meget frem til det. Ud fra dette ved jeg, at det er det rette miljø for mig, og jeg er rigtig glad for, at det er her, jeg skal bruge 2 år mere... hvem ved måske flere? Det er dette jeg håber på.

Mikkel Ebeling spiller venstre fløj og playmaker. Han står foreløbig noteret for 4 U-landskampe for Danmark.

 

 

 

Generation 24