Vendsyssel henter keeper i Skanderborg

Anna Vinther Veng Kristensen tager turen nordpå

19-årige Anna Vinther Veng Kristensen skifter fra Skanderborg Håndbold til Vendsyssel Håndbold på en 2-årig aftale. Det oplyser kubben og fortæller videre:

Anna er en ung målvogter som har fået en rigtig god skoling og vi ser frem til at hun nu skal vise sig frem i Vendsyssel. Til sommer flytter Anna nordpå sammen med de andre piger der er kommet til, så alle spillere er i nærheden af klubben og de øvrige piger og staben omkring på holdet.

Vi glæder os til at se Anna i Vendsyssel trøjen efter sommerferien.

Kent Ballegaard, cheftræner, siger

Jeg har længe været på udkig efter en målvogter, og jeg kan kun sige, at jeg har fået den jeg allerhelst ville have. I Anna får vi en ung pige, der stiller store krav til sig selv og sine holdkammerater. Hun vil træne, hun vil udvikle sig. Hun vil hele tiden mere.

En udpræget vindertype, der bare passer perfekt ind i vores profil. Og så har hun allerede et par veninder på holdet, så den tilstrømning vi får fra Skanderborg, vil helt sikkert gøre tingene lettere på den korte bane, men i den grad også på den lange.

Nu bliver det vores opgave at få hende til at præstere og udfolde sit talent på senior-scenen, og samtidig indgå i et godt makkerskab med Elin. Jeg er i hvert fald ovenud tilfreds med vores målmandsteam til den kommende sæson

Anna udtaler

Jeg er rigtig glad for at have lavet en aftale med Vendsyssel Håndbold og er super spændt på at komme i gang med træningen og dermed påbegynde min første sæson som senior.

Mit indtryk er, at miljøet og mentaliteten i Vendsyssel passer rigtig godt til mig, og jeg tror, at det bliver motiverende at spille med et så ungt og engageret hold, hvor Elin og jeg forhåbentlig kan få et super godt samarbejde og en god indbyrdes konkurrence.

Samtidig er Vendsyssel en klub, som har klare ambitioner, og det bliver super fedt at være en del af denne udvikling og forhåbentlig være med til at indfri disse mål. Jeg håber og tror, at jeg i Vendsyssel vil kunne fortsætte min udvikling og få en masse god erfaring og derudover, at vi kommer til at spille en masse passioneret håndbold.

Generation 24