'Vi udvikler fortsat talenter i Aarhus'

Talentarbejdet for U19-drengene i Aarhus skifter navn, men ambitionerne er fortsat de samme – at udvikle talenter til højst mulige niveau

Når U19-holdene i den kommende sæson stiller op til kamp, er det stadig de samme samarbejdsklubber, der står bag et fælles U19-hold i Aarhus, og de deler alle den samme ambition om at drive et succesfuldt udviklende set-up og levere talenter til øverste hylde.

Århus Håndbold A/S Ligaherrernes konkurs og efterfølgende fusion med Skanderborg efterlader
talentarbejdet i den paradoksale situation, at sæsonen 2020-21 igen er et tydeligt billede på den store succes som Aarhus har opnået med en lokalt forankret talentudvikling, hvor ikke færre end 30 Aarhus-talenter i indeværende sæson har spillet i HTH Herreligaen eller i 1. division.

Der var heller ingen betænkeligheder i forhold til at fortsætte talentsamarbejdet fra de seks Aarhusklubber; VRI, HEI, Skovbakken, Viby, Brabrand og AGF. Klubberne har de seneste mange år stået bag talent- og elitearbejdet i tæt samarbejde med ESAA (Elite Sport Akademi Aarhus). I den nye situation har det været vigtigt at handle hurtigt, men velovervejet, og alle er blandt andet enige om nødvendigheden af at booste projektet under et nyt navn. Det nye navn og logo vil blive præsenteret på et senere tidspunkt.

- Vi har produceret mange ligaspillere igennem tiden, og det vil fortsat være vores målsætning. Men vi får også en unik mulighed for at gentænke vores måde at gøre tingene på samtidig med, at vi kan trække på mange års erfaring som topklub i U18 og U19-rækkerne, siger Kim Adamsen, koordinator for U19 og ESAA.

Bedre samarbejde med Aarhus-klubberne
Det var en mavepuster for mange i Aarhus, da flagskibet, Århus Håndbold, gik konkurs, og at der nu ikke længere er et ligahold som pejlemærke for de unge spillere i byen.
Nu er ligaholdet skiftet ud med mange lokale ivisionshold, som spillerne kan bruge som et naturligt springbræt videre i karrieren, hvis ikke niveauet allerede rækker til herreligaen efter årene i U19-rækken. Erfaringen viser, at de spillere, der er klar til at gå direkte ind på et ligahold nok skal blive spottet alligevel og få den mulighed.

- Vi vil i endnu højere grad udnytte mulighederne, der ligger i et tættere samarbejde med seniormiljøerne i Aarhus. Både så vi fortsat kan sikre et godt ræningsmiljø, men også så vi bliver bedre til at tilbyde spillerne en passende destination, når de er færdige som U19-spillere, siger Kim Adamsen.

Vigtigt for håndbolden i Aarhus
I ESAA er de glade for, at samarbejdet fortsætter, så Aarhus kan bibeholde talentudviklingen på højeste niveau.

- I ESAA (Elite Sport Akademi Aarhus) er de glade for, at samarbejdet mellem de 6 klubber fortsætter, så Aarhus kan bibeholde talentudviklingen på højeste niveau. Det er vigtigt for byens talenter, at der er et talentmiljø, som sikrer højt fagligt niveau, nærhed til træning og
uddannelse, hvilket vi har med Aarhusmodellen. Vi er meget glade for, at klubberne bag vores U19 elite-setup har været proaktive og klare i mælet om at fortsætte arbejdet med Aarhusmodellen, siger Ole Keldorf, sportschef for ESAA.

Første åbne træning for de ny årgange i U19 finder sted den 8. maj i Skæringhallen, fra kl. 10.00-12.00.

Ved spørgsmål er det muligt at henvende sig til Kim Adamsen, koordinator for U19, samt ESAA
Håndbold på tlf. 28494912 eller mail: kim@damsen.dk.

For spørgsmål vedr. åbne træninger (try-out) i maj måned kan Cheftræner Sebastian Thorsen
kontaktes på tlf. 28309691 eller mail: ssthorsen4@gmail.com.

Gamepatch indhold