Viborg klar til U19-pigernes DM-finale

En 20 mnutter lang scoringspause kostede dyrt for Ajax mod Viborg

DM U19 piger semifinale
Viborg HK - Ajax København 34-26 (18-10)
Mål Viborg Clara Bro 9, Frida Johannsen 6, Lea Jørgensen 5, May Kampseth Johansen 5, Cecilie Zimmer 3, Ida Skipper 2, Signe Høiris 2, Camilla Schultz 1, Maria Koerth 1.
Mål Ajax: Cornelia Løvgren 7 Cecilie Engel 7, Milica Djukic 4, Simone Frahm 3, Emma Munkebo 2, Anna Vincentz Larsen 1, Frida Schrøder 1, Sille Tange 1.

Viborg HK spillede sig knusende sikkert i U19-pigernes DM-finale via en 34-26 sejr over Ajax København.

Cifrene fortæller dog ikke det rigtige billede om kampen, som Viborg satte sig tungt på godt midtvejs i 1. halvleg, hvor en ellers lige kamp på kort tid blev ganske ulige. For i løbet af få minutter havde Viborg bragt sig foran med otte mål, hvilket skete efter en periode, hvor Ajax ikke scorede i 13 minutter. Og der gik næsten 10 minutter af 2. halvleg også, hvor Ajax ikke kunne passere en stærk Maria Koerth i Viborg-målet.

Og så blev det meget lidt kønt med blandt andet en 30-17-føring til Viborg, der helt naturligt slap lidt at trykket på speederen i slutminutterne.

Hos Ajax sled og slæbte især Cornelia Løvgreen og Cecilie Engel, og keeperparret Olivia Aaen og Karoline Makne havde flere flotte redninger.

Hos Viborg trådte især Clara Bro og Frida Johannesen i karakter hos markspillerne, men kampens største helt var måske nok et forrygende Viborg-forsvar, der pakkede modstanderen helt og aldeles sammen.