Viking Rønne overtager "Team-hold"
25. juli 2023, 10:11
Claus Sonne
Team Bornholms U15 drenge og U17 piger overtages af Viking Rønne Håndbold
Viking Rønne Håbdbold fortæller følgende:
Til næste sæson, 2023/2024, kommer Team Bornholms U15 drenge og U17 piger til at iføre sig de zebrastribede trøjer.
Vi i Viking Rønne Håndbold glæder os til byde de to dygtige hold velkomne i klubben.
U17
pigerne fortsætter med Tonni Mogensen og Merete Seerup som trænere. Hos U15 drengene er det Michael Mortensen og Frank Kure, der skal føre an.
Begge hold deltager i turneringer med modstandere på Sjælland. Dermed får Viking Rønne Håndbold nu minimum 4 hold, der skal rejse flere weekender i sæsonen. Det giver en del ekstra arbejde til klubbens frivillige, og selvom flere nye frivillige kræfter har meldt sig på banen, vil vi blive lykkelige, hvis nye kræfter kunne tænke sig at løfte for fællesskabet.
Økonomisk kommer vi også til at kunne mærke det, men vi håber, at Team Bornholms sponsorer forsat vil være sponsorer for holdene selvom de kommer i zebrastribet.
Vi ser frem til en fantastisk sæson med en masse håndboldspillere og spændende kampe i hallerne