Silkeborg-Voel forlænger med endnu et dansk talent

Karen Klokker bliver hos de grønblusede

Silkeborg-Voel KFUM skriver følgende:

Karen Klokker er 22 år og har spillet på både U18 og U20 landsholdet, hvor hun også har været holdkammerat med både Thea Rasmussen og Maja Laursen.
Direktør for Silkeborg-Voel, Jakob Andreasen, udtaler om forlængelsen:
- Karen Klokker har på rekordtid spillet sig ind på holdet og har været en vigtig del af vores flotte 5. plads i ligaen. Derfor er vi meget tilfredse med, at Karen også næste år kan bidrage her i Silkeborg-Voel.
- Peter Schilling og Klaus Thomsen kommer til at arbejde med et ekstremt talentfuldt hold med mange unge spillere. Derfor er vi også enormt glade for, at vi kan fastholde Karen Klokker et år mere. Hun passer perfekt ind i vores hold og strategi, så vi ser lyst på fremtiden.
Karen udtaler om sin forlængelse:
- Jeg er glad for at være kommet til Silkeborg-Voel, hvor jeg med det samme fandt den tryghed og tillid, jeg havde brug for. Jeg er superglad for pigerne og vores træningsmiljø. Voels set-up er meget professionelt, og jeg tror meget på, at jeg kan flytte mig yderligere sammen med holdet. Og så gør det jo ikke noget, at vi har en fantastisk hjemmebane, siger Karen Klokker om hendes forlængelse med Silkeborg-Voel.
Generation 24