HH Elite nævner Hede som et eksempel på den røde tråd i klubben
HH Elite siger følgende:
Vi kan i HH Elite glæde os over, at Smilla Hede har forlænget sin aftale med klubben, så hun også i næste sæson er at finde i den gule trøje.
Smilla er et produkt af egen avl og har taget turen fra U19-holdet og op i ligatruppen. Hun er et tydeligt eksempel på den røde tråd i vores udviklingsarbejde og det stærke fundament, der er skabt omkring ungdomsarbejdet i HH.
Smilla Hede siger:
– Jeg trives virkelig godt i hverdagen i Horsens, og derfor føles det helt rigtigt at fortsætte min udvikling i HH Elite. Jeg er taknemmelig for den tillid, klubben viser mig, og nu handler det om at slutte sæsonen stærkt af sammen med holdet, inden jeg ser frem til mange flere oplevelser i den gule trøje foran vores fantastiske fans, frivillige og stab.
I HH Elite ser man forlængelsen som en vigtig del af klubbens strategi om at udvikle og fastholde egne talenter og skabe kontinuitet i truppen.
- Smilla Hede er endnu en stjernehistorie i vores samarbejde med HH. Hun har taget skridtet fra U19 til liga, og kan nu endnu en gang forlænge aftalen. Vi er glade for at Smilla ser værdi i at fortsætte hendes udvikling i Horsens, da vi også har en stor tro på, at Smilla stadig har meget uforløst potentiale. Smilla har i denne sæson taget store spillemæssige skridt, siger sportsdirektør Simon Lindhardt.