U17-landstræner Flemming "Tuborg" Larsen sætter ord på Danmarks to første kampe ved EM
- Vi synes, at vi er kommet godt ind i turneringen via to yderst kompetente modstander.
- Ser vi først på forsvaret, var det en svær kamp mod Spanien, hvor vi mødte duelspillere på et niveau, som vi ikke havde prøvet før, men som vi løste bedre og bedre som kampen skred frem. Mod svenskerne mødte vi noget, som var mere genkendeligt fra hverdagen, og som pigerne løste rigtigt godt i fint samarbejde med Tilde i målet.
- Angrebsmæssigt synes vi, at vi har flere strenge at spille på, hvilket vi har udnyttet i begge kampe og derved "tvunget" begge modstander til at ty til en mere offensiv variant. Det er noget, som vi har kæmpet lidt med at løse, og et sted som vi skal udvikle os fremad i turneringen.
- Vi glæder os til i dag at spille mod en ny modstander og en anden type spil fra Tyrkiet, en kamp som med en sejr sender os i mellemrunden.
Danmark møder Tyrkiet kl. 12 i dag. Kampen kan ses via EHFs hjemmeside.