Dommerarbejde fra øverste hylde

OBS: Den dreng, der omtales i artiklen, er IKKE den dreng, der optræder på artiklens billede.

For nylig var Betina Heedahl dommer i en U11 drengekamp på Sjælland – i D-rækken. Med sine 27 års erfaring som pædagog i sportstasken spottede hun en dreng på det ene hold, der sad sammen med sin mor og ikke lignede en, der havde den store lyst til at spille håndbold. Drengens træner fortalte da også Betina Heedahl, at det ikke var sikkert, at drengen kom på banen.

Men det gjorde han. Endda på to forskellige måder.

Da kampen var i gang spurgte Betina Heedahl først drengen, om han ikke skulle ind og spille. Og fik et nej. Så spurgte hun, om han i stedet for havde lyst til at gå rundt sammen med han under kampen. Og fik et ja.

- Jeg fortalte han, at det godt kunne være lidt ensomt at være dommer. Det ord kendte han godt. Så vi gik at snakkede sammen, mens kampen var i gang, blandt andet om fløjen på hans hold, der var modig og godt turde skyde, selv om han ikke scorede hver gang. Vi snakkede også om, at næste gang, han var med til kamp, skulle han spille to minutter, hvilket han var med på, fortæller hun.

Med 45 sekunder igen af kampen markerede drenge pludseligt, at han gerne ville spille. Og så stoppede Betina Heedahl tiden, selv om egentlig ikke var nogen grund.

- Drengen skulle have trøjen af, og det skulle tiden altså ikke gå med. Så jeg snakkede med det andet holds trænere og fik et ”helt ok” tilbage, fortæller Betina Heedahl.

I løbet af de 45 sekunder fik drengen sendt et skud afsted. Det gik ikke ind, men skudt, det fik han.

- Det vigtigste var, at han turde, konstaterer Betina Heedahl.

Efter kampen kom drenges mor hen til Betina Heedahl og sagde tak for hjælpen. Og de fik en snak om, hvad Betina og drengen havde talt om.

- Moderen fandt mig efterfølgende på Facebook og sendte en sød besked. Det var virkelig dejligt, for det er en udskældt post at være dommer, lyder det fra Betina Heedahl.

Hun understreger, at det for hende som dommer i de yngste rækker er det vigtigste, at spillerne har lyst til at komme til den næste træning og den næste kamp.

- Klubberne skal overleve på breddeidrætten og fællesskabet i foreningslivet. Det kan jeg som dommer også være med til at gøre noget for. Det skal være trygt og uden et præstationspres at gå til håndbold, siger hun.

Betina Heedahl konstaterer, at hun i nogle af kampene i de yngste rækker oplever trænere, der agerer som var de til verdensmesterskaberne.

- Der tænker jeg, at det også er dommerens opgave at få det ned på et rimeligt niveau. Ellers går det sjove af det for børnene, mener hun.