Det skal blandt andet være slut med 7 mod 6-spillet
IHF har netop afviklet en U17 VM-slutrunde for drenge, der dog kun havde deltagelse af få hold - med Tyskland som vinder. I de forbindelse har IHF ifølge Handball Planet lanceret en række nye tiltag til den næste U17-slutrunde. Formålet er at skabe færre "specialister" i sporten.
Listen ser således ud:
* Udskiftninger er kun tilladt, når man har bolden. Det bliver dog tilladt ved skader.
* 7 mod 6-spillet bliver forbudt.
* Der spilles med en harpiksfri bold.
* Kampene vil have tre dommere.
Danmark deltager ikke ved U17 VM, da vi ikke har landshold i den alder.