Indlæg: Når dygtighed bliver overskygget af køn – en personlig fortælling fra håndbolden

- Du har nok kun fået jobbet, fordi du er kvinde.

Det er en sætning, jeg selv har hørt. Og jeg ved, at jeg langt fra er den eneste. Især ikke blandt kvinder, der arbejder som talenttrænere i håndbolden – særligt i miljøer, hvor det handler om de bedste spillere. Miljøer, hvor kravene er høje, tempoet er hårdt, og hvor der
arbejdes med talent- og topspillere både på ungdoms- og seniorsiden.

Når kvinder får de her roller, bliver der ofte sat spørgsmålstegn ved, hvorfor de har fået jobbet. Ikke med fokus på deres faglighed, erfaring eller resultater, men med en underliggende antagelse om, at køn har spillet en større rolle end kompetencer. Som om vi er ansat for at udfylde et narrativ – ikke fordi vi er dygtige. Det er forkert. Og det er skadeligt, for de unge kvinder/piger der ikke kan modstå presset.

Talenttræner er ikke et symboljob
At være talenttræner kræver viden, erfaring og lederskab. Det kræver forståelse for spillet, for træningsplanlægning, for relationer og for udvikling af unge mennesker – både på og uden for banen. Det er ikke et job, man får, fordi man passer ind i en kønskategori.

Jeg er her ikke for at udfylde en kvote. Jeg er her, fordi jeg kan mit håndværk. Fordi jeg har lagt timer i hallen, i planlægningen og i arbejdet med spillere og miljøer. Alligevel oplever jeg – ligesom mange andre kvinder – at min berettigelse oftere bliver forklaret end anerkendt.

Mænd får lov til bare at være trænere. Kvinder bliver stadig ofte først og fremmest “kvindelige trænere”.

Når køn overskygger faglighed
Det mest frustrerende er, at tvivlen sjældent handler om det faglige. Om indhold, struktur, spilforståelse eller udvikling. I stedet opstår fortællingen om, at “hun nok er valgt, fordi hun er kvinde”.

Den fortælling skaber et konstant pres. Et behov for hele tiden at bevise sit værd lidt mere. Præstere lidt bedre. Forklare lidt oftere. Det er ikke kun urimeligt – det er med til at fastholde en kultur, hvor kvinders kompetencer bliver relativiseret.

Derfor betyder Helle Thomsen noget
Netop derfor er det et vigtigt og stærkt signal, at Helle Thomsen er blevet kvindelandstræner. Ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun er en af de mest kompetente
og erfarne trænere, vi har i Danmark på nuværende tidspunkt.

Hendes ansættelse viser, hvordan det burde være i hele håndbolden: At man vurderer mennesker på deres faglighed, lederskab og erfaring – ikke på deres køn.

Samtidig betyder repræsentation noget. Det gør en forskel at se kvinder i de øverste roller, fordi det
udfordrer den gamle fortælling og normaliserer, at kvinder naturligt hører til dér.

Et ansvar for hele håndbolden
Det her handler ikke kun om mig. Eller om kvinder i talentmiljøer. Det handler om hele håndboldens udvikling. For hvis dygtige trænere mister motivationen, fordi de konstant skal legitimere deres plads, så taber sporten.

Hvis vi vil skabe de bedste talentmiljøer, skal vi turde kigge på vores kultur. Vi skal stoppe med at forklare kvinders succes med alt andet end deres dygtighed – og i stedet fokusere på det, der faktisk betyder noget.

For sandheden er enkel: Vi har ikke fået vores roller, fordi vi er kvinder.

Vi har fået dem, fordi vi er dygtige til det, vi laver.
Og den dag dét ikke længere skal forklares, er den dag håndbolden for alvor har rykket sig.