Skanderborg holder på Thomas

Thomas Arnoldsen bliver i Skanderborg Aarhus Håndbold til 2023 - mindst

Skanderborg Aarhus Håndbold har forlænget med det 19-årige stortalent Thomas Arnoldsen frem til sommeren 2023. Det fortæller klubben.

I sin blot anden ligasæson er Thomas Arnoldsen for alvor trådt i karakter som en af de bærende kræfter i angrebsspillet på Skanderborg Aarhus holdet, hvor han på venstre backen gør det særdeles svært for de fleste forsvar. Senest kvitterede han for træner Nick Rasmussens tillid med 6 scoringer i sejren over SønderjyskE, heraf det afgørende mål i kampens sidste sekunder.

Thomas Arnoldsen er ubestridt et af de største talenter i europæisk håndbold, og vejen fra ungdomsspiller til kommende international stjerne har været krydret med landskampe for flere U-landshold. Senest deltog Arnoldsen i sommerens U19-EM i Kroatien, hvor holdet opnåede en flot 5. plads i turneringen.

I forbindelse med mandagens kamp på udebane mod Lemvig-Thyborøn kunne direktør Mads Lind så oplyse, at Skanderborg Aarhus Håndbold har sikret sig forlængelse af aftalen med Thomas Arnoldsen.

Mads Lind siger følgende:

En af vores visioner for Skanderborg Aarhus Håndbold er at skabe et powerhouse for unge talenter og samtidig fastholde og klargøre dem til en karriere på øverste hylde.

Vores talentudvikling og udvikling af egen fødekæde er en kæmpe driver for os som østjysk håndboldflagskib, og vi har i øjeblikket en gylden generation af unge talenter med store roller på vores hold.

Her er Thomas Arnoldsen naturligvis en hjørnesten, hvorfor vi er specielt tilfredse med, at vi har kunne fastholde Thomas minimum indtil 2023.

Det viser, at projektet er flyvende, og vi har kunnet lukrere på et af de bedste sportslige og menneskelige setup og kulturer i dansk håndbold.

Vi glæder os til at fortsætte samarbejde med Thomas og følge hans udvikling.

Generation 24