Tre pigehold får ligastatus

Både Aarhus, Odense og Aalborg bliver repræsenteret i U19-pigernes vest-liga

Der bliver plads til både Aarhusn Håndbold, Odense Håndbold og EH Aalborg i pigernes U19-liga i vest i denne sæson.

Det ligger fast efter weekendens niveau, hvor de tre hold mødtes i Dalum.

Resultaterne på dagen så således ud:

Odense - Aarhus 27-31

Aarhus - Aalborg 22-23

Aalborg - Odense 17-22

De tre hold modtog i løbet af mandagen en besked fra DanskHåndbold om, at de tre hold var blevet tildelt en plads i ligaen, der dermed får deltagelse af 11 hold.

Dermed skal holdene ikke, som ellers varslet, ud i en ny omgang kampe mod hinanden i den kommende weekend.

På drengesiden får alle de 14 hold, der havde lagt billet ind på deltagelse i vest-ligaen, en plads i denne.