Efter uafgjort mod Egpyten i den første VM-kamp og nedsmeltningsnederlaget til Bahrain i den anden hentede Danmarks U19 landsholdsdrenge VM's første sejr, da Sverige blev slået 29-26.
Det blev en ujævn affære. Danmark kom foran 4-2, og tingene så gode ud. Det varede dog kort, og pludselig førte Sverige 11-6. Danskerne fik dog gang i forsvars- og kontraspil, og det gav kontakt ved 14-14, der var pausestillingen.
Efter pausen var Danmark bedsts. Det blev til en hurtig føring på 19-16, og det hul fik Sverige aldrig lukket.
GOG's Mathias Gidsel var tilbage efter sygdom - og det gjorde Danmark godt. Gidsel blev således kåret til kampens spiller for Danmark.
Med sejren bevarer Danmark chancen for at spille sig videre til vind-eller-forsvind kampene. Det kunne dog se ud som om, at der skal en sejr over Norge til - de to hold mødes søndag.
Mål for Danmark: Mathias Gidsel 8, Emil Lærke 6, Emil Jakobsen 5, Moussa Lihn Dembele 3, Bjarke Nybo 2, Lukas Jørgensen 2, Jeppe Hauskov 1, Nicolai Vinther 1 og Jens Dolberg 1.